Findes de virkeligt de sunde kulhydrater?

Ja for filan da.

Og vi har så meget brug for dem.

De er vores primære kilde til energi fra maden

og

De sunde kulhydrater er vores eneste kilde til kostfibre.

De komplekse sunde kulhydrater sørger for, at vi kan holde vores blodsukker stabilt, at vi får masser af vitaminer, mineraler og antioxidanter samt at vores fordøjelse fungerer optimalt for bare at nævne de vigtigste funktioner.

Problemet er bare, at mange mennesker ikke spiser nok af de sunde kulhydrater.

Hvor finder vi så disse sunde kulhydrater?

De sunde kulhydrater finder vi såmænd i planteriget.

Og de er farvestrålende.

sunde kulhydraterHele korn  – FuldkornBælgplanter – Grønsager – Frugt – Bær (og nødder)

Og desuden finder vi sunde kulhydrater i tang.

Alle planter er opbygget af komplekse sunde kulhydrater, som leverer glukose og fibre, når vi fordøjer vores mad.

Så når vi spiser vores 600 g frugt og grønt samt masser af bønner, linser, ærter, hele korn, fuldkorn

og lidt nødder hver dag,

ja så har vores krop let ved at holde vores blodsukker stabilt og optimere vores fordøjelse.

Og som sagt

og det kan ikke siges for tit

når vi sørger for at spise masser af de sunde kulhydrater får vi masser af langsomme kulhydrater, fibre, vitaminer, mineraler og ikke mindst antioxidanter.

Og al dette ved de fleste mennesker godt.

Måske lige med undtagelse af at tang og nødder også indeholder sunde kulhydrater.

Så inden vi hoppe over til et par gode råd, der får os til at spise flere sunde kulhydrater,

tager vi en lille snak om

De hvide kulhydrater

De kraftigt forarbejdede kulhydrater.

De bliver til raffineret sukker og/eller fint hvidt mel

og forarbejdningsprocessen fjerner alle de gode ting, så de flyver over i blodet.

Vi finder de hvide hurtige kulhydrater i

sukker, kager, slik, is, mælkechokolade, hvidt brød, hvid pasta, hvide ris, sodavand og alkohol

og vi indtager dem ofte sammen med store mængder mættet fedt og så er den helt gal med blodsukkeret.

Men har vores krop egentlig lyst til, at vi spiser mange af de hurtige hvide kulhydrater?

Hvis vi virkelig tager spørgsmålet til os

mærker efter

og er ærlige over for os selv,

er svaret så ikke

“Nej”

For vil du ikke give mig ret i,

at du får energi af at spise de sunde kulhydrater og bliver tappet for energi af de hurtige hvide kulhydrater?

Og al dette ved du sikkert allerede.

Det er altså ikke viden, som forhindrer os i at få spist masser af de farverige, naturlige, og sunde kulhydrater.

Så hvad skal der til for, at vi får spist masser af de sunde kulhydrater

Flere sunde kulhydrater

De fleste af os har fokus på, at vi gerne vil undgå de hvide kulhydrater.

Vi vil gerne spise færre (selv om vi synes det er synd for os, at vi ikke kan spise som alle andre ;))

ja måske vil vi endda helt udelade dem – de hurtige hvide kulhydrater

Altså

vi har fokus på det, vi ikke vil have

Og hvad sker der?

Vi bliver ved med at spise det forkerte.

Vores hjerne er nemlig sådan indrettet, at vi tiltrækker det, vi har fokus på.

Forestil dig, at du stå over for et stort kage-tag-selv-bord, hvorpå der også står en stor skål med frisk frugt.

Du siger til dig selv: “Jeg vil ikke spise kage.”

Og et øjeblik efter sidder du og spiser et stykke kage.

Hvordan gik det lige til?

Problemet er, at vores hjerne sorterer “ikke” fra.

Når vi tænker på, at vi ikke skal spise et stykke kage.

Ja, så fjerner hjernen ordet ikke

og som bekendt fører tanke til handling og vi griber os selv i, at have sat handling på tanken

“Jeg vil spise et stykke kage”

Og så bliver det jo ikke bedre, når vi straks tænker:

“Jeg skal IKKE spise mere end et stykke kage”

Derfor er første råd

Vi må lære at have fokus på det, vi vil have

Vi må træne os selv i at tænke på det, vi gerne vil have mere af

Vi må vælge til

i stedet for at vælge fra

Så lad os vender bøtten

og

Her er det vigtigt, at vi kender os selv så godt, at vi ved om et stykke kage påvirker vores blodsukker meget eller næsten ikke

Og vær opmærksom

vi snakker her om et enkelt stykke kage.

Hvis vores blodsukker, energi eller humør ikke bliver påvirket nævneværdigt af et enkelt stykke kage, kan vi nøjes med råd 1.

Vi har fokus på det, vi gerne vil have mere af.

Råd nr. 1 

Hold fokus på det, du vil have mere af

Vi må lære at stille spørgsmål og lytte

For os som har et ustabilt blodsukker eller forhøjet blodsukker

For os som har prædiabetes eller diabetes

For os, som har haft ustabilt blodsukker eller en diagnose med en livsstilssygdom,

For os som overspiser eller underspiser

For alle os gælder det om at lære at stille spørgsmål OG vente på det indre svar.

For de fleste af os gælder det, at vi må

planlægge og gennemføre en afgrænset periode, hvor vi spiser masser af sunde kulhydrater 

og samtidig er afholdenhed over for hvide hurtige kulhydrater 

så vores krop kan komme tilbage i balance.

Genoprette kroppens homeostase.

Lad os lige springe tilbage til tag-selv-kage-bordet med frugtskålen.

Hvis vi hver morgen aktivt og bevidst beslutter os for,

at stille spørgsmålet:

Hvad skal jeg spise i dag for at få mange sunde kulhydrater?

så vil vi være mere tilbøjelig til at holde fokus på frugtkålen og vi rækker ud og vælger et stykke frugt.

Også selv om vi synes, kagerne ser interessante ud.

I vores planlagte periode med afholdenhed,

gælder det om, at vi

planlægger vores måltider og spise os mætte i sunde kulhydrater,

samt

er på forkant med uventede situationer

F.eks.:

Kan vi sørger for at være mætte inden vi skal have fredagskage med kollegaerne

Vi kan sørge for altid at have et æble, en banan, en smoothie, en rugbrødsmad eller 5-6 mandler på os

Vi kan bage kager med sunde kulhydrater

Tjek Lisbeth Tordendahl og Caroline Fibæk ud for den ene lækre opskrift efter den anden, som er smæk fulde af sunde kulhydrater.

Råd nr. 2.

Stille spørgsmål og lytte efter svarene

Så hvad siger du til at lave en aftale med mig lige nu?

En aftale som går ud på, at du beslutter dig for at sige

“Ja” til at købe og spise flere sunde kulhydrater.

“Ja” til at gøre noget andet end du plejer.

“Ja” til at stille dig selv følgende spørgsmål hver morgen (eller aften, hvis det passer dig bedre)

Hvilke måltider skal jeg spise i dag (i morgen) og hvad vil jeg spise, så jeg får masser af sunde kulhydrater?

Hvad har jeg med mig, så jeg kan klare uventede situationer?

Og selvfølgelig give dig tid til at finde svarene og handle på dem.

Dette er egenomsorg, når den er aller bedst.

Er du meget udfordret på dit blodsukker?

Hvis du er en af de ca. 20 % af befolkningen, som er udfordret på blodsukkeret, så er der andre områder i dit liv, som kan forhindre dig i at lykkes med at spise sunde komplekse kulhydrater.

sunde kulhydrater

 

 

Derfor har jeg skrevet guiden “Blodsukker – Den ultimative guide”, som fortæller dig om ni klassiske årsager til problemer med blodsukkeret.

Vil du i gang med flere grønsager, kan du hoppe med på “29 Dage med Grøn Morgenmad. Ny måde at styrke immunsystemet på og holde blodsukkeret stabilt”

 

Med kærlig venlighed

Siff Holst

http://www.stabiltblodsukker.dk

 

 

PS. Du er hjertelig velkommen til at skrive en kommentar (du kan sagtens være anonym) i kommentarfeltet herunder. Det kan være om, hvad du har af erfaringer, tips eller tricks, som har virket for dig eller hvad du ellers må have på hjertet omkring sunde kulhydrater.

PPS. Du kan læse mere om mig, Siff her. Online- og LIVE-kurser, coaching og foredrag kan du læse mere om på http://www.stabiltblodsukker.dk .

Får du for resten mit nyhedsbrev?