Så for Søren, så er det december og kalenderen er ved at være proppet med julearrangementer.
Muligheden for at komme til at leve af æbleskiver, flormelis, flæskesteg, ris alamande, glögg og konfekt er temmelig stor.
Hvem kender ikke til dage, hvor man snupper tre kolde æbleskiver på vej ud af døren og holder dampen oppe i løbet af formiddagen med et par kopper kaffe og en håndfuld pebernødder.
Kantinen byder på flæskesteg og risalamande, afdelingen byder på glögg proppet med rosiner og æbleskiver, som bruges som undskyldning for at få masser af jordbærsyltetøj og flormelis.
Julegaveindkøb presses ind, så aftensmaden bliver endnu en gang flæskesteg og ris alamande.
Så sidder du også med spørgsmålet:
“Hvordan holder jeg fast i en sundere livsstil den næste måneds tid?”
En sundere livsstil komme med viljen til succes
Succes til en sundere livsstil i december hænger uløseligt sammen med disse to handlinger
Spise alle de grønsager, du kan støve op
3 måltider om dagen med masser af grønsager og frisk frugt.
(Jeps. Også om morgenen)
Med fokus på disse to områder, styrker vi vores kontrol over vores sundere livsstil.
Vi hjælper os selv til at flytte fokus fra al det, vi ikke vil spise.
Det vi IKKE vil spise, ender vi ofte med at spise alligevel, fordi vi havde fokus på det vi IKKE ville spise eller fordi vi bare griber, hvad der er.
Hvordan hjernen behandler det, vi IKKE vil, kan du læse mere om i artiklen “Sunde kulhydrater – to enkle råd, så du får mere sundt”
Ved at spise masser af grønsager i tre måltider om dagen, hjælper os selv til at flytte fokus fra vores irritation over, at vi plejer at leve rimeligt sundt, i december går det fløjten og det bliver så hårdt at kæmpe sig tilbage i det nye år.
Med fokus på 3 måltider om dagen, har vi noget fornuftigt at foretage os og vi giver os selv masser af kærlighed
Vi har fokus på at gøre en god forskel for os selv i stedet for, at vi frygter at tage på i vægt og at blodsukkeret er helt ude af kontrol.
Så
Lad os kikke nærmere på de to handlinger, der kan hjælpe os til at fastholde vores sundere livsstil.
Og jeg skynder mig lige at sige, at du måske synes nogle af spørgsmålene her under virker meget banale.
Ikke desto mindre giver de dig frihed, overskud og glæde samt fastholder din sundere livsstil.
Spise alle de grønsager, du kan støve op
Vi springer lige ud i det.
Jeg vil bede dig finde notespapir og gør det gerne på mobilen
- Skrive en liste over alle de forskellige grønsager, du har spist de sidste tre til seks måneder
Skriv navnene på dem alle sammen også selv om, du kun spiste en lille bid artiskok, fordi det var pynt
Ja, ja, det gør ikke noget listen bliver lang og det er også helt ok, hvis den bliver kort
Det vigtige er, at du bliver bevidst om hvilke grønsager, du har spist
Og det er lige meget om de var rå, syltede, bagt, kogt eller stegt
eller om de var en del af en chutney, remoulade eller lignende
Husk dem alle sammen
Også dem du har spist ude i byen
Ja, for alle disse grønsager skal du bruge som inspirationskilde om lidt
- Nu skal du genkalde dig de to til tre måltider, hvor du spiste flest grønsager
De indre billeder af disse måltider smæk fyldte af grønsager, skal du tage med dig til det næste del af øvelsen
Tre måltider om dagen
Du begynder med at definere
- Hvad består et sundere morgenmåltid af for dig?
- Hvad består et sundere middagsmåltid af for dig?
- Hvad består et sundere aftensmåltid af for dig?
Og brug nu lige et par minutter, så du har et klart billede af dine tre måltider.
Og du må meget gerne skrive ned, hvad de indeholder
Beskriv dem ned til mindste detalje
eller måske har du et billede på mobilen af et sundere måltid.
Er opgaven fuldført?
Du ved nu hvad et sundere morgen -, middags – og aftensmåltid er for dig!
og
Jeg ved godt, dette kan virke banalt, men bare roligt.
Du gør dig ikke begribeligt hvor meget frihed, du får.
Nu gælder det om, at du lægger en plan for i morgen
Til denne plan skal du bruge disse tre spørgsmål:
- Hvad vil jeg spise?
- Hvor meget vil jeg spise?
- Hvornår vil jeg spise?
til hvert af morgendagens tre måltider
Og det vigtigste er, at du gør det nu og så grundigt, som det er muligt.
Sidder du nu med en plan over dine tre måltider for i morgen?
Du har måske knap med tid lige nu.
Overvej lige om du får mest ud af at få lavet din plan eller at læse resten af mailen?
Jeg håber, du vælger den løsning, der giver dig sundere livsstil i den kommende tid.
Har du god tid lige nu, fristes du måske til at lave en plan for flere dage, en uge eller måske endda helt frem til jul.
Og det kan du sagtens gøre.
Det er bare vigtigt, at du bruger et par minutter hver morgen på at se, om der er brug for justeringer inden du kaster dig ud i en ny dag.
Bevidsthed er det vigtigste for at fastholde en sundere livssstil.
Hvad der er det rigtige for os den enkelte dag, er vi ofte først rigtig klar over enten aftenen før eller selve morgenen.
Altså
Det gælder om at lægge en plan for tre måltider
En dag ad gangen.
Hvis du beslutter, at du vil lægge din plan hver morgen,
så vær ekstra opmærksom
måske har du det lige som jeg
Jeg har en tendens til, at jeg ikke vil styres, så helst ingen planer langt ud i fremtiden til mig
Der skal være plads til spontanitet
Her gælder det om at være på vagt
For
Når mine tanker om morgenen forsøger, at få mig til at undlade at lave en plan (justere dagens plan), så husker jeg at tænke:
“Det vigtigste i dag er, at jeg skriver min plan ned og holder den så godt, jeg kan.”
“Min plan skaber fred i sindet, giver mig mere energi og jeg holder fast i min sundere livsstil.”
Så hvis du ikke har fået lavet plan for
i morgen
den kommende uge
resten af dagene op til jul
så kommer her
TIPS til sundere livsstil i december
- Skriv gerne en lille lap med dagens plan og hav den på dig.
(Denne lap hiver jeg frem og læser på (igen og igen hvis nødvendigt), hver gang jeg skulle få lyst til hurtige kulhydrater)
- Lav aftensmad nok, så du har til morgenmad eller frokost dagen efter.
(Dette trick har reddet mig fra mange uønskede hurtige hvide kulhydrater.)
- Gå gerne ind og skriv din plan for dagen her i kommentarerne.
- Søg efter opskrifter ud fra din liste med grønsager.
Herunder få du links til en masse grønsagsretter, som er proppet med komplekse kulhydrater i form af grønsager, bønner, linser, quinoa, hele korn, fuldkorn og meget mere.
Vanløseblues – opskriftindex. Her finder du også madplaner og indkøbslister
Kirsten Skaarup – kødfri fredag. Kirsten Skaarup har lavet Ny-opskrift-hver-dag-julekalender, så du får en vidunderlig ny opskrift hver dag. Og er der noget Kirsten kan, så er det at lave julemad fuld af vidunderlige grønsager
Hvis du vil fortsætte med den sundere livsstil i det nye år, så er 29 Dage med Grøn Morgenmad et enkelt online forløb, der giver dig masser af fiber-, vitamin- og mineralrige grønsager hver dag og selvfølgelig komplekse kulhydrater og de er geniale til at holde blodsukkeret stabilt.
Vi begynder d. 10. februar 2018
Læs mere her <—————-
Jeg ønsker dig sundere livsstil med stabilt blodsukker hver dag også i december.
Du fortjener det virkeligt. 😘
Hvilke grønsager (og friske frugter) vil du forresten spise resten af dagen i dag? 😉
Med kærlig venlighed
Siff Holst