En sund og velfungerende tarm er afgørende for vores sundhed.
Basta.
Det handler om at have tilstrækkeligt med gavnlige tarmbakterier.
Nu rynker du måske på næsen!
Men
Om vi kan lide at være vært for bakterier eller ej.
Det er en kendsgerning, at i vores fordøjelsessystem er der ca. to kilo bakterier .
Nogle bakterier forekommer i mavesækken, flere i tyndtarmen og flest i tyktarmen.
Og der er flere forskellige bakteriearter hos mennesker som er sunde, slanke og har stort velvære end der er hos mennesker, som er syge eller overvægtige.
De gavnlige tarmbakterier har i virkeligheden mange funktioner, som er vigtige for sundheden.
De producerer vitaminer, herunder K-vitamin og nogle af B-vitaminerne.
De omdanner også fibre til kortkædede fedtsyrer, bl.a. smørsyre, som nærer tarmvæggen og udfører mange metaboliske funktioner.
Faktisk er der så mange bakterieceller, at vi består af
Ja nogle mener 10 % menneskeceller og 90 % bakterieceller, andre hælder mere til 50/50.
Sammensætningen af vores tarmbakterier er helt unik for hver af os.
Faktisk har enæggede tvillinger kun 50% til fælles.
Forskningen har de sidste ti år gjort mange nye opdagelser omkring bakteriernes betydning for vores generelle sundhed og kan i dag påvise, at
En dysfunktionel tarm kan være årsag til mange forskellige sygdomme og sættes i forbindes med bl.a. autisme, depression, autoimmune lidelser som Hashimotos, inflammatoriske tarmsygdomme, overbelastet lever, kroniske hudproblemer, Alzheimer, sclerose, allergiske problemer og diabetes.
I den ofte mindre alvorlige afdeling har vi “turistmaven”.
Men vi ved også godt, at vi kan have god held med at undgå at tilbringe starten af ferien på tønden, når vi huske at spise kapsler med de gode tarmbakterier.
Altså spiser probiotika (dem lærer du meget mere om længere ned),
og samtidig lader være med at spise rå frugt og grønsager, som ikke er skyllet i rent vand.
ja, eller lader være med at spise skrællen.
Ifølge den officielle definition er
probiotika “levende mikroorganismer, som i passende omfang er sunde for værten”
Men hvordan ved vi,
om vi har brug for at tilføre nye gavnlige tarmbakterier,
når vi ikke er ude og rejse
og ellers føler os sunde og raske?
Hvordan får vi de gavnlige tarmbakterier i hverdagen?
For mange, måske alle, (forskerne er bare ikke enige)
kan det betale sig dagligt at sørge for at tilføre gode tarmbakterier, så vores mikrobiom (tarmflora, som vi plejede at kalde det) har optimal sammensætning og dermed kan holde os sunde og raske med optimal vægt.
Omkring 80 % af vores immunsystem sidder i tarmen og det er bakterierne, som er med til at holde vores immunsystem i topform, så vi er optimalt beskyttet mod uønskede organismer og antigener.
Når vi sørger for at tilføre de gavnlige tarmbakterier, optager de pladsen for ikke-gavnlige og sygdomsfremkaldende bakterier.
(Jeg har valgt at kalde nogle af bakterierne for ikke-gavnlige, men vi ved ikke nok om deres egentlige funktion og eventuelle samspil med de gavnlige.)
Samtidig skaber de probiotiske bakteriers stofskifteprodukter et miljø, som er ugunstigt for sygdomsfremkaldende bakterier.
Mange af de probiotiske tarmbakterier er mælkesyrebakterier, som danner mælkesyre og dermed gør livet surt for de uønskede bakterier.
Mælkesyrebakterierne får vi fra
- mælkesyregærede grønsager som f.eks. sauerkraut
- mælkesyregærede grønsagsafter (mælkesyregæret rødbedesaft er en af mine favoritter)
- velsyrnet yoghurt (vælg naturel, så du undgår tilsat sukker)
- kefir
- kombucha
- tempeh
- kimchi
- grøn te
MEN, vigtigst af alt
vi får gode mælkesyrebakterier fra
- uskyllet frisk økologisk frugt og grønsager
længere ned fortæller jeg, hvordan du optimerer dine tarmbakterier.
Men først
Sidder du også og tænker på, hvordan mon de første bakterier bosatte sig i din tarm?
Den gang du blev født (hvis det var en naturlig fødsel), fik du mælkesyredannende bakterier fra din mors vagina og endetarm.
Er du født ved kejsersnit, fik du hudbakterier fra de mennesker som var tilstede ved fødslen. Forskerne er derfor ret sikker på, at disse bakterier optager pladsen for den god gavnlige tarmbiota og at der derfor er øget risiko for udvikling af f.eks. allergi. Og at det tager flere år før de mælkesyredannende bakterier får overtaget.
Kan det betale sig at spise probiotika?
Vi kan vælge at spise probiotika – altså indtage mælkesyrebakterier på kapselform.
Her skal vi indtage ikke mindre end 15 mia. mælkesyrekulturer pr. kapsel.
De bedste resultater får vi ved at vælge de produkter, som skal spises sammen med et måltid.
Og med de bedste resultater skal vi forstå, at så mange mælkesyrebakterier som muligt overlever og når frem til tyktarmen.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at hvis man ikke producerer så meget mavesyre, kan man have for mange bakterier i tyndtarmen.
Så
Hvis man indtager probiotika og får det værre, så STOP og få styr på mavesyren.
Opsøg professionel hjælp.
Probiotikabakterierne skal nemlig ned i tyktarmen og ikke formere sig i tyndtarmen.
Eller vi kan som sagt få de gavnlige mælkesyre bakterier frisk økologisk uskyllet frugt og grønt
Medicin og probiotika
Kommer vi i en situation, hvor vi bliver nød til at tage en antibiotikakur eller anden medicin, er det bedste, vi kan gøre, dagligt at tage probiotika i et par måneder.
Og nu spørger du:
“Hvad skal jeg vælge?”
Og bare jeg vidste det.
Men husk din tarmbakteriesammensætning er unik for dig.
og
Der er rigtige mange forskellige probiotikaprodukter på markedet
så
jeg ville selv gå til den nærmeste helsekost, apotek eller Matas
og spørge efter eksperten på probiotika
Lytte, spørge og lytte og lytte
og så ville jeg tage et produkt i hånden og spørge min krop:
“Vil dette præparat gavne og give mig de tarmbakterier, jeg har brug for lige nu?”
Jeg ved godt, det lyder mærkeligt.
Men
Vores krop ved, hvad den har brug for og vi kan lære at lytte til den og give den, hvad den har brug for.
En boblende fornemmelse i maven er for mig et “ja” og en flad fornemmelse et “nej”.
Nogle gange hjælper det mig at tage to produkter i hånden samtidig og sige:
“Hvilken en af disse to er den bedste lige nu?”
Nå, men videre
Er det nok at tilføre de gode tarmbakterier?
Eller er der behov for speciel tarmbakteriemad?
Præbiotika – mad til bakterierne
Sat på spidsen er det hul i hovedet at spise probiotiske bakterier og ikke give dem mad.
Og hvad spiser sådan nogle fyre så?
Plantemad
nærmere bestemt
Fibre
de ufordøjelige kostfibre
Så spiser du masser af frugt, grønsager, bælgfrugter og fuldkornsprodukter, så vil dine gavnlige tarmbakterier formodentligt være godt tilfredse.
Og jeg skal lige høre:”Kan du allerede nu sige ja til, at du gerne vil have flere af de gavnlige tarmbakterier og give dem optimal mad, så har jeg et tilbud til dig længere nede.”
Specielt hvis du samtidig skærer ned på konkurrenternes favoritter, som består af
De “bløde hvidevare”
- Sukker og sukkerholdige produkter
- Brød og pasta af fint mel samt hvide ris
og
De “firbenede proteiner”
- altså kød fra de firbenede dyr
Hvis du ikke allerede har læst bogen”Tarme med charme”
så er her Giulia Enders’ liste over mælkesyrebakteriernes favoritspiser
- Kartoffelsalat (kolde kartofler < = > resistensstivelse)
- Julesalat (Præbiotika inulin)
- Porre
- Asparges
- Skorzonerrod
- Løg
- Hvidløg
- Jordskokker
- Artiskokker
- Pastinak
- Fuldkorn (hvede, rug, havre)
- Grønne bananer
- Moder – mælk (Præbiotika GOS= Galacto-oligo-Saccaride) 90 % GOS og 10 % andre fibre. I komælk er der kun 10 % GOS
Til listen kan vi også tilføje linser, bønner, ærter og kikærter.
Hvis du er i tvivl, om du får spist nok mælkesyrebakteriemad
altså kostfibre,
så er det muligt at indtage bakteriemad som kosttilskud.
Dette kosttilskud hedder præbiotika.
Et præbiotikum er en fødevarekomponent, der ikke kan fordøjes af menneskers eller dyrs fordøjelsesenzymer, men som stimulerer væksten af gavnlige bakterier. Præbiotika er typisk bestemte sukkerkæder, som adskiller sig fra sukkeret fra sukkerroer og sukkerrør, da det ikke kan nedbrydes af de menneskelige fordøjelsesenzymer.
Du har fanget forskellen, ik’?
Præbiotika er bakteriemad og probiotika er de sundhedsfremmende tarmbakterier.
Men er det kosten eller bakterierne, som er ansvarlige for, at vores blodsukker er stabilt?
Stabilt blodsukker og gavnlige tarmbakterier
Professor Oluf Borby Pedersen har sammen med et internationalt forskningshold kortlagt tarmbakterier hos en stor gruppe raske mennesker (277) og 75 mennesker med type 2 diabetes.
Forskerne kunne vise, at personer med diabetes 2 har markant anderledes sammensætning af bakterier i tarmen end raske personer.
Hos mennesker er det desværre endnu ikke til at sige om diabetes 2 er ansvarlig for, at der sker ændringer i tarmbakteriesammensætningen eller omvendt. Altså at det er sammensætningen af bakterier, som forårsager diabetes 2.
På mus ser det ud til, at det er tarmbakterierne som fremprovokere diabetes.
Musseforsøg har vist, at ved at tilføre mus en særlig bakterieart fra diabetes 2 patienter opstod der øget insulinresistens, forhøjet blodsukker og forstadier til diabetes på bare tre uger.
Hver fjerde menneske har foruroligende få tarmbakterier.
Her kan du læse mere om tarmbakterier, insulinresistens og diabetes.
Du kan også blive klogere på sammenhængen mellem fedme og tarmbakterier.
Tanker og tarmbakterier
Du har garanteret allerede noteret dig, hvad der vil give dig flere gavnlige tarmbakterier
Jeps
Flere friske grønsager og mere frugt af den økologiske type
Flere bælgfrugter (kikærter, linser, bønner og ærter)
Så bliver der også mindre plads/lyst til at spise sukker og hvidt brød samt hvide ris, sodavand og slik.
Desuden vil det også fremme væksten af de gavnlige tarmbakterier, du allerede har i tarmen ved at spise mindre animalsk fedt og protein.
Men ligger den største udfordring i virkeligheden i hvilke tanker, vi gør os om vores mad?
Hvor villige er vi til at ændre på vores kost?
Er der nogle fødevare, vi skal være afholdende over for?
Er der nogle fødevare, vi må være mådeholdende over for?
Har vi brug for at lave en liste over,
- hvordan vi vil kompensere for de søde sager og “bløde hvidevare”, som vi må være afholdende/mådeholdende over for?
- hvordan vi vil være afholdende/mådeholden over for det firbenede fedt og protein
Er vi klar til at spise tre måltider om dagen uden mellemmåltider?
Grøn morgenmad optimalt for de gavnlige bakterier
Er du klar til at give dine gavnlige tarmbakterier optimal mad?
Jeg kan på det kraftigste anbefale mit onlineforløb 29 Dage med Grøn Morgenmad
[“Ja tak. HOLD EN PLADS TIL MIG – NU SKAL DER SKE NOGET!”]
Vi kan ikke spise for mange grønsager og frugt.
Slet ikke af den rå økologiske type.
Jeg ønsker dig rigtig god fordøjelse
med nye tiltag
i retning af en sund bakterieøkologi i dine tarme,
som holder dit blodsukker stabilt og giver sundere livsstil.
Med kærlig venlighed
Siff