Kender du det? Dit blodsukker begynder på en rutchebanetur.
Du har nemlig besluttet dig for at spise ét lille stykke chokolade og et kvarter efter opdager du, at du har spist hele pladen.
Jeg kender det kun alt for godt.
Nu har jeg fundet ud af, at jeg slet ikke skal begynde. Lidt lige som den ædru alkoholiker, som ved, at det er den førte drink, som gør udslaget.
Det er samtidig gået op for mig, at jeg jo stadig har min frie vilje og kan vælge, om jeg har brug for ét lille stykke chokolade. Dette kan jeg gøre, fordi jeg har fået nogle fantastiske nye mentale redskaber.
For når jeg får lyst til chokolade er det altid – som i ALTID – fordi der er følelser på spil, som mit ego ikke har lyst til at lade passere i gennem mig. Følelser som får mig til at føle ubehag. Følelser som får mig til at tænke negative tanker. (Mit ego henter nemlig sin næring i frygt og negativitet). Så når jeg får ondt i maven, fordi jeg skal oprette en ny side i mit nye onlinesystem og jeg bliver rigtig bange for at ødelægge det, jeg allerede har lavet, er det rent guf for mit ego. Jeg får tanker, som ikke hænger sammen med sund fornuft. Når jeg registrerer, at dette sker, vælger jeg mellem
1. At klare det selv, som betyder, at jeg spørger min indre stemme
eller
2. Jeg sørger for at kontakte et andet menneske, som kender til ikke at kunne styre sit indtag af chokolade og som også kender til at spørge sin indre stemme.
At klare det selv er i de milde tilfælde.
Når jeg vælger, at spørge min indre stemme, min mavefornemmelse, min Højere Magt, Universet eller hvad jeg nu synes, det hedder i dag, har jeg ind til nu HVER GANG fået svaret “nej” og så må jeg vælge. Med min frie vilje vælger jeg, om jeg vil støtte mig selv og bevare min selvrespekt eller om jeg vil lade mit ego styre.
Sammen med at jeg registrerer “nej” siger jeg “EN DAG AD GANGEN”. Så det er ALTID i dag jeg vælger ikke at spise chokolade. Jeg ved hvad chokolade har gjort ved mig tidligere, jeg kan jo ikke vide, hvad det gør ved mig i fremtiden. Derfor VÆLGER jeg, hvad der er godt for mig i dag. Jeg vælger aldrig, hvad mit ego tror, jeg har lyst til eller at lytte til tanker som”Hvor er det synd for mig, jeg må ALDRIG få chokolade mere”. Hvis egoet har for meget magt vælger jeg ALTID den anden løsning.
Jeg vælger at kontakte et andet menneske og jeg spørger om de kender til at have det sådan, som jeg har det lige nu. De stille ofte nogle uddybende spørgsmål om, hvordan jeg har det og kommer med deres oplevelser. Og stille og roligt oplever jeg, hvordan trangen til chokolade langsomt opløses. Der er ikke længere næring til mit ego.
Sidst jeg oplevede, hvordan trangen forsvandt, kunne jeg bag efter stille og roligt registrere, at jeg var sulten. Og JA det var 4 1/2 time siden jeg havde spist, så jeg sørgede for at forberede og spise en udsøgt lækker frokost med masser af forskellige farver. Masser af grønsager.
Jeg er så GLAD for min frie vilje. Tænk NU kan jeg selv bestemme og jeg har det SÅ GODT.
