Forleden fik jeg en mail fra en kvinde, der gerne vil have svar på, hvad der sker i hendes krop og hjerne, når hun spiser sukker og andre raffinerede hvide kulhydrater.
Her får du lige mit svar til Lena. En kvinde på 46 år.
Hvorfor er mine symptomer på sukkeroverfølsomhed så markante?
Hej Lena
Tak for din mail.
At stille nysgerrige spørgsmål er bare så godt for at blive klogere på sukkeroverfølsomhed og for at komme videre.
Jeg har skrevet mine svar ind under dine spørgsmål, som jeg har markeret med fed.
Hvorfor er jeg så ekstremt sukkerfølsom i forhold til andre?
Åh, bare jeg kunne svare dig. Det er desværre ikke til at komme med et entydigt svar. For nogle mennesker sker det, fordi de er trådt over en usynlig grænse for hvor meget sukker deres kroppen kan tåle gennem længere tid. For andre handler det om at indtaget af sukker på en enkelt dag med stor mængde udløser det du oplever som sukkeroverfølsomhed.
Hvad sker der i min krop, som åbenbart ikke sker i andres?
Det er der ingen entydig forklaring på, hvad der sker i kroppen på mennesker, der har det som dig. Men jeg kan love dig, du er ikke ene om de symptomer, du beskriver.
Men jeg vil anbefale dig at se denne TED-talk: This is your brain on sugar
Hvorfor er det umuligt for mig at synde uden det straffer sig?
Ih, hvor kan jeg genkende dette spørgsmål. Det har jeg, og mange jeg har hjulpet, stillet sig selv mange gange. Min erfaring er, at følelsen af selvmedlidenhed ved at være anderledes end normen spænder ofte ben for at komme videre.
Jeg har derfor nogle spørgsmål til dig, så du kan komme videre på vejen til accept af tingenes tilstand:
Hvorfor er det vigtigt for mig at kunne synde?
Hvilke følelser er på spil, når jeg ønsker at synde?
Og
Hvad vil det give mig, hvis jeg finder noget uden sukker, der kan give mig den tryghed, tilfredsstillelse, det velkendte ubehag eller hvad det nu er, jeg søger i sukker?
Den mindste smule hvide ris, hvidt brød, søde sager og mine muskler sitrer + min hjerne slår fra. Jeg har altid haft det sådan.
Så genkendeligt med den effekt af de hvide raffinerede kulhydrater.
Mit blodsukker er normalt, når jeg måler det og jeg spiser generelt meget sundt med masser af grøntsager, olivenolie, ghee, fiskeolie og protein til hvert måltid.
Lyder sundt og hvis denne kost ikke giver dig symptomer på sukkeroverfølsomhed, så hold endelig fast i den, så længe det mærkes rigtigt for dig. Du kan dog med fordel være opmærksom på, at jo sundere du spiser og lever og jo mere bevidst du bliver i de følgende år, er der stor sandsynlighed for at din krop har brug for lettere og mere plantebaseret kost. Ja måske ren plantebaseret kost med lavt fedtindhold. Det vil sige uden oliedressinger og lign.
Frugt giver ikke denne virkning.
For mig er det vidunderligt, at jeg kan spise frugt uden problemer. Det har fået mig til at vælge at optimere min morgenmad til grøn morgenmad og frugt.
Her til sidst vil jeg stille dig lige give dig dette spørgsmål.
Hvad tænker du LIGE NU kan være det næste skridt for dig til at undgå de markante symptomer, du får på sukkeroverfølsomhed?
Med kærlig venlighed
Siff
PS. Måske kan du hente ny viden i denne artikel ‘Stabilt blodsukker – Den ultimative guide’
Kære May.
Velbekommen.
Og ih, hvor det varme med din besked.
Jeg er så taknemmelig for at få lov.
Tak for dig <3
Med kærlig venlighed
Siff
Kære Siff,
Tusind tak fordi du skaber dette forum for os alle!
Følger dig med taknemmelighed!
Kh May
Kære Lena.
Tusind tak for roserne.<3
Og ih, hvor kan jeg nikke genkendende til at blive forstået af ligesindede.
Jeg er overbevidst om, at der kun er en, der har det svar, vi har brug for.
Og svaret må vi lære at lytte til i os selv.
Vi kan søge viden, opsøge fællesskaber og alligevel vil vi til sidst erkende, at vi ikke kan alene og at vi har svarene i vores indre.
Nogle kalder det at spørge Universet. Andre kalder det en Højere Magt eller Gud.
Jeg kalder det svaret i mit indre.
Vi får svarene, når vi er ærlige over for os selv, tør stille de rette spørgsmål og er åbne i sindet for at følge det, der er det rigtige for os og ikke skader andre.
Og her er det vigtigste for mig at sige: "Vi er hver især unikke og må gå vores egen vej."
Men vejen er ikke mere ensom end vi gør den til.
Mange der er udfordret på deres mad, sukker, vægt, spiseforstyrelse eller lignende har fundet hjælp i forskellige fællesskaber.
Fællesskabet, Anonyme Overspisere (OA), er et åndeligt fællesskab uden madregler, men bygger på åndelig principper. Her gælder det for den enkelte om at få kontakt til svarene, vi ved, er de rigtige for os. At erkende vi ikke kan selv og må holde kontakt til en kraft større end os selv. At bede om hjælp og lytte til svarene. Nogle kalder det at meditere.
Jeg har bygget Stabilt Blodsukker på sundhedens fem søjler. Fysisk, psykisk, følelsesmæssigt, åndeligt og social sundhed. Der er ikke nok at kikke på kosten og træningen.
Vil vi lære at leve med sukkeroverfølsomhed, må vi styrke og arbejde bevidst på alle fem sundhedssøjler.
De bedste ønsker til dig om en frugtbar proces.
Med kærlig venlighed
Siff
Kære Siff
Jeg bliver nødt til at rose dig for dit meget flotte svar – at du har svaret så udførligt og tydeligt på mine spørgsmål og især din ærlighed – at der er ting, du heller ikke kan forklare. Det føles rart at blive forstået af en ligesindet, og at du heller ikke har svar på alt. Jeg troede virkeligt, at jeg var den eneste i hele verden, der reagerede så voldsomt uden at have diabetes.
Kh. Lena