Selvkærlig

Hvad vil det sige at være selvkærlig?

Sid lige stille et øjeblik og scan din krop eller tænk over spørgsmålet.

Vækker ordet selvkærlig for mange følelser?

Så bruger du i egenomsorg.

Ja, luk lige øjnene og mærk efter, hvad selvkærlig/egenomsorg er for dig.

Selvkærlig egenomsorg

For mig er det at være selvkærlig, når jeg på daglig basis spiser optimalt, når jeg drikker vand nok, bevæger mig i frisk luft og sover mellem 7-8 timer.

Men der skal mere til.

Selvkærlighed er også, når jeg er bevidst om mine tanker og er villig til at tænke opbyggende fremadrettede tanker. Reflekterer. Beder om hjælp. Giver mig tid til at stoppe op. Accepterer de følelser, der strømmer igennem mig.

Og sidst men ikke mindst er opmærksom på, hvornår jeg føler mig ensom.

Ikke alene men ensom.

Når vi er bevidst om at være selvkærlig, giver vi kroppen mulighed for at opretholde harmoni. Med harmoni giver vi celler, organer og systemer, hvad de har brug for. Kroppen er i homeostase.

Homeostase vil sige, at vores krop opretholder en afbalanceret indre ligevægt. Det sker ved f.eks. feedback-mekanismer, så det indre miljø holdes inden for de grænser, celler og organer har brug for.

Når vi er selvkærlige, samarbejder vi med vores krop. Samarbejder med sindet. Accepterer vores følelser. Er bevidst om vores indre viden og kærlighed samt skaber balance i vort behov for nogle gange at være alene og andre gange at være sammen med andre mennesker.

Vi er selvkærlige, når vi gør vores bedste for at få vores krop til at opretholde optimal balance. Homeostase.

Vi arbejder på alle niveauer. Fra alle vinkler.

Selvkærlig med hauora

Hvis du allerede kender mig, ved du, at jeg  arbejder ud fra begrebet Hauora.

Hauora betyder, sundhed fysisk, psykisk, følelsesmæssigt, åndeligt og socialt.

Hauora stammer fra New Zealand.

Og kender du mig ikke, så har du sikkert allerede gennemskuet, at hauora består af fem områder.

Vi må arbejde selvkærligt på disse fem områder:

Fysisk – mad, vand, bevægelse, søvn og almen pleje.

Psykisk – bevidst om tanker og at skabe positive og fremadrettede tanker.

Følelsesmæssigt – at acceptere og kunne være med de følelser, der strømmer gennem kroppen.

Åndeligt – tro, tillid og kærlighed. Tid til pauser og at lytte indad.

Socialt – balance mellem at være alene og sammen med mennesker, vi holder af.

 

Nu er det tid til at du trækker i arbejdstøjet.

 

Jeg giver dig tre enkle selvkærlige øvelser.

For du fortjener kærlighed så meget.

 

Her kommer din første øvelse.

Hvad gør du allerede, der er selvkærligt?

Ja, du er nemlig allerede selvkærlig.

Sæt dig med et stykke papir og skriv, hvad du allerede gør, der er selvkærligt.

Tro mig. Du er selvkærligt.

Du ser det måske bare som noget ‘man’ gør.

Du er velkommen til at hente inspiration i min liste – kommer længere nede.

For inden vil jeg lige bede dig om at være bevidst om, hvor du handler selvkærligt, vil jeg bede dig blive bevidst om dine tanker.

Vær opmærksom på hvilke tanker, der flyver gennem dit hoved lige nu.

 

Kan du næsten ikke vente med at komme i gang?

Så går du bare i gang. Skriv din liste lige med det vuns.

 

Har du mest lyst til at læse videre?

For dine tanker siger, at være selvkærlig er kun for egoister.

Du føler dig helt blank.

Du tænker på om det er en overspringshandling du er i gang med, vd at læse denne blog.

 

Ja, hvilke tanker flyver gennem dit hoved lige nu?

 

Jeg vil være ærlig og sige, at for 30 år siden kunne jeg slet ikke rumme at tænke på at være selvkærlig.

Men heldigvis trak jeg vejret  dybt og kastede mig ud i det ukendte.

Ud i det ubehagelige.

Nu er det din tur.

Frem med papir og pen.

Eller skriv  noter på mobilen.

Og som lovet

Her er min liste til spørgsmålet:

Hvad gør du allerede, der er selvkærligt?

selvkærlig

 

 

Færdig!

Klap dig selv på skulderen.

Måske er det mest selvkærlige du kan gøre lige nu, at overholde en aftale du har med dig selv.

Husk at mærke efter hvilken vidunderlig følelse, der strømmer gennem din krop, når du har afsluttet en aftale, du har med dig selv.

Ja, gør det nu.

Og så kan det være din belønning at komme tilbage og får øvelse 2 og 3.

At bede om hjælp er også selvkærligt

At bede om hjælp hos andre er også selvkærligt.

Men

Har du nogensinde bedt om hjælp uden, det var henvendt til nogen bestemt.

Du tænkte på noget og så dukkede svaret op.

Som f.eks. da min veninde bad om hjælp mht. om et studenterjob på Epidemiologisk Institur var det rigtige.

Min veninde stod og tænkte på, om hun skulle sige ja til et studenterjob på Epidemiologisk Institut.

Øjeblikket efter mødtes vi tilfældigt og ud af munden på mig røg: “Kender du til epidemiologiske undersøgelser?”

Og så lignede jeg et stort spørgsmålstegn.

Vi knækkede sammen af grin.

For jeg anede ikke, hvorfor jeg lige kom til at tænke på epidemiologiske undersøgelser.

Og så fortalte hun, at hun lige havde tænkt på, om det var det rigtige for hende at sige ja til studenterjobbet.

Men

Hvad fik lige mig til at tænke på epidemiologiske undersøgelser i splitsekundet inden, jeg mødte min veninde?

 

Hvor kommer hjælpen fra, når vi beder om hjælp?

 

Nogen kalder det tilfældighed.

Jeg kalder det sammentræf.

Sammentræf skabt af kontakt med livet.

For

Der er mere mellem himmel og jord.

Nogen kalder dette mere en højere magt. Universet. Gud. Moder Jord. Fader himmel. Allah. Buddha. Jesus. Indre visdom. Feltet.

Og nu tænker du måske,

“Hvad har universet med selvkærlig at gøre?”

For mig har det alt at gøre.

Min veninde bad om hjælp og fik det.

Derfor vil jeg nu give dig en simpel øvelse, så du kan træne din opmærksomhed på hjælp fra universet.

Øvelse 2  er en kort meditation.

Sæt dig et roligt sted, hvor du ikke bliver forstyrret i ca. 5 minutter.

Sæt dig godt tilrette.

Hvis det føles ok, så luk øjnene.

Flyt din opmærksomhed til dit åndedræt.

Træk vejret dybt ind gennem næsen og giv slip på luften ud gennem munden.

Som et dybt suk.

Gentag et par gange.

Nu stiller du spørgsmålet her inde i dig selv:

Hvorfor er jeg villig til at være selvkærlig i dag?

Gentag gerne spørgsmålet nogle gange inden, du igen afslutter din korte meditation med tre dybe vejrtrækninger ind og ud gennem næsen.

 

Og ja, min veninde tog studenterjobbet og blev så glad for det.

 

Jeg har lovet dig tre øvelser.

Så her kommen den sidste

En selvkærlig start på dagen

Her i øvelse 3 skal du have fokus på, hvilken selvkærlig start på dagen, der vil passe til dig.

Selv har jeg hentet solid inspiration i video her under.

 

Budskabet med at rede min seng har hen ad vejen, gjort mig opmærksom på flere og flere af mine selvkærlige handling.

Selv om du måske har set denne video før, så se den igen.

Du har forandret dig siden du så den sidst.

De 6 minutter er givet godt ud.

og

Verden har så meget brug for os.

Os der vælger at blive bevidste om vores handlinger.

Os der gøre vores bedste for at være den bedste udgave af os selv.

Os der tør være med til at ændre verden.

 

Lad os sammen flytte os fra frygt til kærlighed.

 

Her på falderebet.

Jeg har besluttet mig for at dele en bøn i med dig.

Der findes to former for bøn.

Enten beder du om hjælp eller også siger du tak.

Du får den bedste takkebøn der findes.

 

Tak for alt, Du har givet mig

Tak for alt, Du har taget fra mig

Tak for alt, Du har ladet mig have tilbage.

 

Tak for dig <3

Med kærlig venlighed
Siff

selvkærlig

 

Brug for mere viden
Egenomsorg – den sværeste omsorg af alle

Selvværd handler om at turde elske dig selv

Blodsukker – Den ultimative guide

 

Du  er hjertelig velkomme til at abonnere på mere viden, tips og tricks.

Når jeg skrive nye blogindlæg, så får du besked direkte i din indbakke.