På min morgentur med hunden, mødte jeg en mand, som så mig samle skrald. Da han er ud for mig, siger han: “Jeg samler også flasker. Ja, jeg behøver det egentlig ikke.”
Vi slår følgeskab og jeg siger: “Nårh, men du gør det alligevel?”. “Ja det kan jeg jo lige så godt.” svarer han.
Og så får vi en lang snak. Han har fået bortopereret den ene lunge for mange år siden, konen døede for 13 år siden. Han har levet som elektriker og montør. Konen arbejdede på plejehjem. Børnene har aldrig været på institution, for når han kom hjem gik hun på arbejdet. Villaen solgte han, da konen døede, købte en ejerlejlighed og nu står der 3 millioner på kontoen.
Han fortæller, at han er ude og gå 3-4 timer hver dag, det holder lungen i god form. “Og jeg samler også skrald, hvis fuglene har taget det op af bøtterne og det ligger lige rundt om.”
Jeg bliver nysgerrig og spørger ind til hans mad, for han har lige fortalt, at han bliver 80 næste gang og han ser ud til at være i rigtig god kondition. Han spiser kold mad 5 dage om ugen og varm mad i weekenderne. Hans to børn har givet ham fire børnebørn og 3 oldebørn og en på vej. Han rejser på ferie med datteren nogle gange om året og ellers ses de tit. “Dejligt med en stor familie”, siger han.
“Tak for snakken” siger vi nærmest i munden på hinanden. Og griner. For vi har lige snakket om, at vi vil begge gerne leve mange år endnu og gøre en forskel.
Keep it simple.
