Har du brug for 4 ugers opskrifter og indkøbslister til en afbalanceret kost?

De af jer, som har hørt et af mine foredrag, har hørt min historie omkring bogen ”Klare øjne mere liv” af Lene Boisen Bonnevie. En super bog som guider dig igennem, så du ikke skal tænke. Du skal bare gøre.

Hvis du vil eje – du kan låne den på biblioteket – kan du købe den hos Saxo til 123 kr.
Saxo var det billigste jeg kunne finde, da jeg kikkede under http://www.bog.nu
Det er en bog fra 1993. Den holder stadig.

Mangler du en opskrift på lammekølle og flødekartofler, så var familien helt vild med dette måltid

Lammekølle
En lammekølle ca 1.2 kg
To håndfulde ribs
1,5 håndfuld Friske krydderurter (mynte og citronmellise. Lige dele + et blad løvstikke)
1 tsk. kryddersalt

Klip krydderurterne i små stykker. Mos ribsne og bland med krydderurter og en tsk. salt. Gnid køllen med dette og put i ovnen ved 180 grader ca 1 ½ time.

Fløde kartofler
2 kilo kartofler
¼- ½ l piskefløde eller havrefløde
2 tsk. timian
1 stor spsk. honning
Salt og peber
1 spsk. olie
Skær de vaskede kartoflerne i ½ cm tykke skiver. Smør bradepanden med olien.
Bland timian, honning, salt og peber i fløden og fordel over kartoflerne. Sæt kartoflerne i ovnen når der mangler 50 minutter
Server cherrytomat og hjertesalat til.

Bon appetit
Siff