Egenomsorg – den sværeste omsorg af alle

ÅÅÅRRRHH nej ikke nu igen.

Endnu en dag med et officielt navn, hvor vi føler, det bare handler om at få os til lommerne og købe chokolade, blomster og vin for ikke at snakke om udklædningstøj, nipsting, pynteting og events.

Jeg tænker selvfølgelig på valentinsdag, morsdag, farsdag og hvad der ellers dukker op.

Eller en af de dage som WHO, UNICEF eller andre der mener, at vi skal have fokus på noget bestemt.

Som vegansk dag, børnenes dag, øllets dag, cyklernes dag, glædens dag………. osvegenomsorg

Personligt er jeg  nu helt vild med d. 20. marts

Glædens Dag

Den gang for seks år siden, da jeg blev bekendt med Glædens Dag, ringede jeg spontant til Christiansborg og spurgte, hvordan de markerede Glædens Dag.

Der var ikke et eneste parti, som kendte til dagen, selv om det er WHO, som har valgt, at vi behøver en glædens dag.

Men kan du og jeg ikke bruge disse dage til noget fornuftigt?

Jo selvfølgelig kan vi da det.

Disse mærkedage kan vi bruge til, at minde os om, at den bedste omsorg er egenomsorg.

Og

egenomsorg

er den eneste omsorg,

vi kan være sikker på at få.

Men hvorfor får vi os så ikke masser af egensomsorg?

Hvorfor er det så svært for os at give os selv den omsorg, som vi fortjener?

Hvorfor er vi ikke alle sammen i top form og strutter af sundhed?

Det er der lige så mange svar på, som der er mennesker og sikker også mange flere.

Men

Hvad siger du til at gå i gang med det samme?

Hvad siger du til at fra nu af, er du dagligt bevidst og giver du dig selv omsorg så godt, du nu kan?

Altså

Slut med snak, tanker og bekymringer.

Find en blyant og et stykke papir.

Ja, kom nu.

Læg papir og blyant foran dig

Og lad os så komme i gang.

Jeg kalder alle officielle mærkedage for mine opmærksomhedsdage for egenomsorg.

Men alle årets dage kan bruges som opmærksomhedsdage.

Så ikke noget med at finde undskyldninger for ikke at gå i gang

lige nu.

Egenomsorg hænger sammen med handling

Er du klar?

Gode spørgsmål til opmærksomhedsdage med egenomsorg.

På en opmærksomhedsdag tjekker du ind og gør status ved hjælp af spørgsmål, som kan være med til at fremme din proces med at optimere din egen sundhed.

Netop.

Egenomsorg fremmer din sundhed.

Her er det nødvendig med en parentes-bemærkning.

Sundhed er ikke et mål, det er et middel.

Og hvad mener jeg så lige med det?

Her vil jeg hive fat i WHO,

som definerer sundhed på denne måde:

“Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social velvære og ikke blot fravær af sygdom. Sundhed er ikke målet i sig selv, men midlet til at håndtere og opnå kontrol over dagligdagen.”

Og jeg har valgt at udbygge definitionen med:

samt glæden ved at have overskud til at være noget for andre.

Parentes-bemærkning slut

Fik du fundet papir og er du klar med blyanten?

Hvad er dine svar til disse spørgsmål:

  • Spiser du den mad, som din krop og hjerne har brug for? Hvorfor? Hvorfor ikke?
  • Får du bevæget dig en halv time dagligt med pulsen op i 5-10 minutter og helst ude i Guds fri natur? Hvorfor? Hvorfor ikke?
  • Strækker du dig godt og grundigt hver morgen inden, du stiger ud af sengen? Hvorfor? Hvorfor ikke?
  • Husker du tre DYBE vejrtrækning inden, du står ud af sengen? Hvorfor? Hvorfor ikke?
  • Sover du 7-8 timer hver nat? Hvorfor? Hvorfor ikke?
  • Drikker du nok vand om dagen? (tommelfingerregel: din vægt divideret med 3 = antal deciliter ) Hvorfor? Hvorfor ikke? (Advarsel. trap langsomt op, hvis der er stor forskel på hvad du drikker og hvad der vil være godt at drikke)
  • Kommer du stort på toilettet mindst en til tre gang om dagen? (for nogle mennesker er hver anden måske hver tredie dag almindeligt) Hvorfor? Hvorfor ikke?
  • Har du været til tandlægen for nyligt? Hvorfor? Hvorfor ikke?
  • Hvordan trives du med dit arbejde?
  • Trives du i hverdagen generelt? Hvorfor? Hvorfor ikke?
  • Trives du med de enkelte familiemedlemmer? Hvorfor? Hvorfor ikke?
  • Hvordan bruger du tid på og med dine venner?
  • Har du planlagt en time om ugen, hvor du ikke må planlægge noget på forhånd? Hvorfor? Hvorfor ikke?
  • Nyder du solen, når den er der? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Jeg vil virkelig anbefale dig at skrive dine svar ned. (du kan læse mine svar i PS)

Og gør det nu med det samme.

Nogle af dine svar lægger op til handling med det samme, andre vil ligge og simre i øverste etage og så får du sat handling på, når du står i situationen.

F.eks. vil du sikkert stoppe op og lige stå og nyde solen, næste gang den bryder frem.

En mikropause som er uvurderlig.

Hvilke andre spørgsmål  er dukket op hos dig?

Skriv endelig svarene på dine egne spørgmål også.

Status over omsorg der bliver til egenomsorg

Jeg gør også status over hvilken type omsorg, jeg har brug for fra mine omgivelser.

Jeg kan nemlig ikke ændre mine omgivelser,

men jeg kan udnytte dem.

Selvfølgelig på den god måde.

Mange af os er slet ikke klar over, hvordan vi kan udnytte vores omgivelser på den positive måde.

Altså til glæde og gavn for begge parter.

Så læs med her og svar med det samme.

Du bliver garanteret overrasket over, hvor enkelt det er at skabe win-win situationer.

  • Smiler jeg, når jeg møder andre mennesker?
  • Taler jeg altid venligt til andre?
  • Er jeg specielt opmærksom på, hvordan jeg taler til familiemedlemmer og dem jeg kender godt?
  • Bruger jeg tid på at forberede min snak med mine børn, når det er et vigtigt emne?
  • Planlægger jeg små overraskelser til dem, jeg elsker? Inklusiv mig selv?
  • Gør jeg noget for et andet menneske uden, at de opdager det?
  • Kan jeg give noget væk uden at forvente at få noget igen?

Som du sikkert allerede har tænkt, så skal der ikke meget til, at vi kan få glæde og omsorg fra vores omgivelser, ved at være opmærksom på vores egen adfærd.

Og der er lige en tredie måde, vi kan få mere egenomsorg på.

For når vi træder ud af vores komfortzone og gør noget vi ikke plejer, så lever vi.

Vi er født nysgerrige og jo mere vi holder vores nysgerrighed ved lige jo bedre og sjovere er livet.

Handler egenomsorg om at være fucking flink?

I min optik

Ja

Forleden mens jeg transporterede mig fra A til B i min skønne gamle Volvo lyttede jeg til P1.

Her fortalte Lars AP om et forsøg som Foreningen Fucking Flink, havde gennemført.

Den gruppe mennesker som skulle udføre en  – altså en – enkel handling om dagen, hvor de var flinke –

var mere glade, følte de havde mere overskud og ville fortsætte med at være mere flinke, for det føltes bare godt

Hvis du vil have procenter på forbedringer, kan du lytte til P1 eftermiddag her

I videoen her kan du blive klogere for Foreningen Fucking Flink, som har et mål om at Danmark er værdens flinkeste folk 2025.

Nye tiltag frisker hjernen op og gør os mere levende

Hvad kan vi gøre af nye tiltag frem til næste opmærksomhedsdag for at få mere egenomsorg og blive mere bevidst?

Kort sagt

Hvad vil få os til at føle os mere levende?

Du får lige nogle eksempler.

Og husk kun en ny ting ad gangen.

Og er det noget, du gerne vil have bliver en ny vane, så husk

nye vaner skaber vi ved at udføre dem hver dag i tre uger.

Inspirationsliste til øget egenomsorg:

  • Har jeg brug for at tage et karbad med epsomsalt en gang om ugen?
  • Hvad med at få ordnet fødder hos en autoriseret fodterapeut?
  • Hvis jeg danser til min ynglingmusik hver dag, hvad mon der så sker?
  • Hvad kan jeg prøve, som jeg aldrig har prøvet før og hvem vil jeg gøre det sammen med?
  • Hvilken ny forfatter kan jeg gå i gang med?
  • Hvilken udstilling vil være provokerende for mig at gå ind og se?
  • Skal jeg tage en pause fra facebook i en uge/måned?
  • Vil en uge  uden kaffe/alkohol/søde drikke være en god udfordring? eller tre uger med nedtrapning?

Og nu er det din tur.

Hvilket spørgsmål har du brug for at stille dig selv som vil inspirere dig til nyeudfordringer?

Jeg håber virkelig, du har givet dig tid til at få et overblik over din egenomsorg.

Så fat i blyant og papir.

Ikke noget med bare at gøre det i hovedet.

Og husk ikke at sætte mere end en ny ting i gang ad gangen.

egenomsorgOg har du ideer, som ikke står her,

og det har du helt sikkert, når du først kommer i gang med sundhed som et middel og ikke et mål,

så skriv dem endelig på dit papir og i kommentarfeltet her under, så vi kan drage nytte af hinandens erfaringer.

Med kærlig venlighed

Siff

Cand.scient., forfatter og foredragsholder

PS. Her har du mine svar på det første sæt spørgsmål fra indlægget.

  • Spiser du den mad, som din krop og hjerne har brug for? Hvorfor? Hvorfor ikke?
  • Generelt spiser jeg min grønne morgenmad hver dag og resten af dagen to måltider og ikke for store portioner, da jeg har let ved at komme til at overspise. Jeg skal være ekstra opmærksom, når der er følelser på spil, for så spiser jeg med hovedet. Jeg skal også være ekstra opmærksom, når det er let mad. Så har jeg registreret, at jeg er bekymret for, om jeg får energi nok og så spiser jeg ofte for meget. Som f.eks. her til aften og nu er jeg proppet og har sværere ved at koncentrere mig.
  • Får du bevæget dig en halv time dagligt med pulsen op i 5-10 minutter og helst ude i Guds fri natur? Hvorfor? Hvorfor ikke?
  • Ja det hjælper mig rigtig meget at hunden skal ud, selv om hun nu er så gammel at jeg må gå selv for at få pulsen op. desuden holder jeg mig selv til ilden ved at være med i Facebookgruppen Challenge 3 km – 365 
  • Strækker du dig godt og grundigt hver morgen inden, du stiger ud af sengen? Hvorfor? Hvorfor ikke?
  • Ups. De sidste uger har jeg grebet mig selv i at glemme det. Nu er det vist tid til post-it for enden af sengen, så jeg husker det igen fra i morgen af. Og så vil jeg da lige gå ud og hænge i ribben i 30 sekunder.
  • Husker du tre DYBE vejrtrækning inden, du står ud af sengen? Hvorfor? Hvorfor ikke?
  • Åååhhh endnu en af mine gode vaner, som er druknet i hoste og influenza. Det skriver jeg på min post-it med stræk, så jeg husker det fra i morgen tidlig.
  • Sover du 7-8 timer hver nat? Hvorfor? Hvorfor ikke?
  • Ja efter jeg opdagede, at der på min tidtagning på Iphone var en app-lignende funktion, så nu bliver jeg påmindet hver aften om at nu er der tre kvarter til jeg skal i seng. Så ja jeg sover mellem 7 og 7,5 time nu og har gjort det i over to måneder.
  • Drikker du nok vand om dagen? (tommelfingerregel: din vægt divideret med 3 = antal deciliter ) Hvorfor? Hvorfor ikke? (Advarsel. trap langsomt op, hvis der er stor forskel på hvad du drikker og hvad der vil være godt at drikke)
  • Det vil jeg mene. Måske jeg skal notere i gennem en uge på et tidspunkt
  • Er dine finger- og tånegle velplejede? Hvorfor? Hvorfor ikke?
  • Efter jeg erkendte i en alder af 48 at mine tånegle formodentligt ville blive nedgroede som min fars, har jeg gået til en autoriseret fodterapeut hver sjette uge og mine negle er så fine og de gør ikke længere ondt.
  • Kommer du stort på toilettet mindst en til tre gang om dagen? (for nogle mennesker er hver anden måske hver tredie dag almindeligt) Hvorfor? Hvorfor ikke?
  • Er almindeligvis stort på toiletter tre gange om dagen. Dog arbejder jeg stadig på at optimere mine tarmbakterier og må stadig observere sammenhængen mellem hvad jeg spiser og hvordan det kommer ud. Så min egenomsorg på dette punkt er streng nødvendig.
  • Har du været til tandlægen for nyligt? Hvorfor? Hvorfor ikke?
  • Ja og det fungerer regelmæssigt
  • Hvordan trives du med dit arbejde?
  • Jeg elsker mit arbejde som selvstændigt og vil ikke bytte for en million. Jeg nyder min bibeskæftigelse som handicaphjælper, som har givet mig nye vinkler på livet.
  • Trives du i hverdagen generelt? Hvorfor? Hvorfor ikke?
  • Jeg har accepteret, at en dag ad gangen er vejen frem for mig. Når jeg huske at inddrage meditation og bøn, så jeg får ånden med, så oplever jeg gang på gang at dagen flyder og jeg oplever en ubegrundet glæde.
  • Trives du med de enkelte familiemedlemmer? Hvorfor? Hvorfor ikke?
  • Ja. Nu er sønnerne lige flyttet og det er jo en fornøjelse, at de vælger at komme forbi flere gange om ugen. Min mand og jeg har altid haft en excellent evn til at tilpasse livet som det nu en gang viser sig, så STORT JA, jeg trives med de enkelte familiemedlemmer. Jeg vil dog i det kommende år sørge for udnytte vores medlemsskab af Jazzklubben og Kunstkklubben, som er to nye tiltag min mand gav mig i fødselsdaggave.
  • Hvordan bruger du tid på og med dine venner?
  • Jeg bruger tid på korte men ofte opkald, vores madklub og når jeg er i Jylland med firmaet overnatter jeg helst hos venner.
  • Har du planlagt en time om ugen, hvor du ikke må planlægge noget på forhånd? Hvorfor? Hvorfor ikke?
  • Dette er min største udfordring at få planlagt og overholdt. Tænk at en time kan være så svær at planlægge. Mon det skal være næste måneds udfordring?
  • Nyder du solen, når den er der? Hvorfor? Hvorfor ikke?
  • Ja og jeg kan endda finde på at stoppe mit arbejde for at gå ud i solen, når jeg kan se at solen er brudt frem

Skrevet af

Velkommen til mit Univers Sundhed med stabilt blodsukker Jeg hedder Siff Holst (1956). Jeg har kendt til svingende energi og humør det meste af mit liv. I 90'erne fandt jeg ud af, at det skyldtes ustabilt blodsukker og jeg troede, at jeg bare skulle have styr på min mad. Så jeg kæmpede videre med livet. Jeg troede nemlig, at jeg selv kunne skabe sundhed med stabilt blodsukker :( Hvis du synes hver dag er en kamp Hvis du har et ustabilt blodsukker Hvis du kan forestille dig, at dit liv kan blive bedre så er du kommet det rette sted. 'En kold tyrker' I 2008 tog jeg 'en kold tyrker' fra sukker og stabiliserede endeligt mit blodsukker. Jeg fik så meget overskud, at jeg besluttede at forfølge mit hjertebarn - SUNDHED MED STABILT BLODSUKKER. Jeg sagde op efter 22 år som gymnasielærer med fagene idræt, biologi og dans. Jeg deler al den viden, jeg kan komme af sted med.  Jeg har holdt over 120 foredrag rundt i Danmark. Altid med konkrete værktøjer, der giver overskud i hverdagen. Og selvfølgelig sundhed med stabilt blodsukker. Du kan få viden og redskaber i bloggen Du kan stille spørgsmål til mig i brevkassen Når jeg kan, kan du også!

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

E-bog med fakta om og tips til stabilt blodsukker
Luk

Få første del af
"Stabilt blodsukker - overskud i hverdagen"

  • Hvorfor er stabilt blodsukker livsnødvendigt?
  • Hvad er ustabilt blodsukker og hvad gør man ved det?
  • Med snuden i DIT sundhedsspor får du mere energi med NU-hedsbrev