Vi ved det.
Når vi bevæger os får vi mere energi og vi bliver gladere. Og hvis du har glemt at du ved det, så ved du det nu.
Hvornår har du sidst gjort status over, hvor meget du bevæger dig? Hvad med at bruge tre minutter lige nu.
Du ved der findes ikke noget bedre tidspunkt en NU!
Får du nok motion i hverdagen?
Får du den for dig rigtige mængde bevægelse?
Tager du bilen/bussen frem for cyklen?
Bliver du på sofaen i stedet for at gå en tur?
Laver du en række undskyldninger for at undgå at løbe en tur eller tage i træningscenter?
Griber du de oplagte chancer du støder på, på din vej?
Det er vigtigt at mærke efter, hvad din krop specifikt fortæller dig.
Hvis du ikke kan lide at løbe, så husk der findes masser af alternativ.
Har du kort til træningscenter, du ikke har brugt den sidste måned? AFMELD DET NU.
Du sparer penge og får frigivet irritationsenergi.
Hvad med at lave og holde en aftale med dig selv om at gå en aftentur hver dag i stedet, ind til du ved hvilken form for bevægelse som passer til dig!
Bare hør her, hvad en ung mand fik ud af sine gåture.
Sif kender en fyr som altid ser tv. Lige når han kommer ind ad døren tænder han for det og bliver siddende indtil han skal lave mad. Hans kæreste blev utilfreds. Hun fortalte ham, at han minimum en gang dagligt skulle gå en halv times tur med hende i stedet for at se tv. Efter to uger blev han mere uafhængig af tv’et og var nu den som havde mest lyst til at bevæge sig.
I dag tager han til træning 4 gange om ugen og ser næsten aldrig tv. Han virker mere livsglad og har fået mere energi.
Og vidste du forresten….
Motion er en selvforstærkende kraft og jo mere motion du dyrker, desto mere har du lyst til at dyrke. Det er alle de små ting som tæller, tage cyklen over til veninden, hold møde med chefen over en gåtur i stedet for på kontoret, foreslå til middage, at gå en tur med folk før eller efter. Det er bare om at få det gjort og når det først er gjort føles det fantastik. Desuden bliver din hverdag mere oplevelsesrigt, fordi du får set steder eller mennesker du ellers ikke ville have set, hvis du var blevet på sofaen.
Forleden dag spottede Sif for eksempel et område på Landbohøjskolen på Thorvaldsensvej, som har den smukkeste have og indbyder til gåtur.
Byerne rundt i Danmark summer af skøn musik at danse til.
Aftenerne er lange og lyse, så grib dig selv i nakken og kom ud af røret.