Sådan får du grønsager ind i din hverdag:

Grønsager er en god kilde til vitaminer og mineraler, så du får mere energi i hverdagen. Desværre mener mange, at grønsager ikke smager specielt spændende. Og desuden at det tager lang tid at tilberede.

Men fat mod. Grønsager kan nemt blive en del af din hverdag.

Vi er alle vanedyr. Vi elsker at gør det vi ’plejer’ at gøre.

I supermarkedet, tager vi de ingredienser vi plejer.

Så hvis vi vænner os til, at grønsager er basisvarende, vil det for fremtiden være det vi køber.

Så husk indkøbsseddel de næste gange du går ud og handler.  For mange af os hjælper det også at handle ind til flere dage gerne en hel uge ad gangen. Det sparer også oceaner af tid, kun at handle en gang om ugen.

 

Idéer til basisvarer man altid skal have i sit køleskab:

Gulerødder

Løg

Kartofler

Grønne salater

Forårsløg

Tomater

Agurk

Frugt

Alle disse basisvarer er ofte ret billige, og de kan sammensættes på utallige måder.

Steger du, damper eller bruger ovnen vil gulerødder og løg kunne erstatte den sødlige smag, som man kan få fra sukker, sirup og fløde.

Salat bestående af salatblade, agurk og forårsløg kan give den knasende og lette effekt man tit mangler ved siden af et stykke kød eller noget uden sprød konsistens.

Frugt er en god erstatning for mellemmåltider. Det behøver ingen tilberedning og det smager sødt og frisk og giver en god mæthedsfølelse.

Humlen er altså at finde ud af, hvad du har brug for, for at maden smager dig og du får de smagselementer i din hverdag, du har brug for. Har du først vænnet dig til, at du kan erstatte de fleste ingredienser du har lyst til, med et meget sundere alternativ, vil du blive gladere, friskere, mere energisk og livsglad. Derudover vil pengepungen måske heller ikke bære så meget last. Prøv dig frem. Sund mad smager fantastisk!