Jeg samler på gode historier – og vil gerne høre din!

Mange mennesker fortæller mig fantastiske historier om hvordan de har fået et stabilt blodsukker. Hvordan de skridt for skridt vinder livet tilbage ved at være bevidste om deres kostvaner, tanker og livsstil. Hvordan det vendte, da de var villige til at gøre noget andet, end de plejer.

Jeg trækker lod blandt de indkomne historier. Der er tre signerede bøger på højkant.

De historier, synes jeg, fortjener at bliver fortalt højt og synligt, så vi alle kan blive inspirerede og se hvad der virkeligt er muligt, når vi selv tager ansvar for vores liv og livsførelse. Måske var der et bestemt skridt som betød alt for dig. Måske var der flere med års mellemrum. Fortæl, fortæl.

Jeg vil gerne fortælle om dine skridt!

Hvis du vil lade mig fortælle din historie, skal du sende mig en mail med din historie. Du kan fortælle den præcis, som du ønsker det – det kan være alt fra video(youtube), billeder, collage, slideshows, eller tekst. Har du en eller anden form for dokumentation, som viser din situation før og efter din transformation – f.eks. et før- og efter billede, så send gerne det med.

Materialet skal sendes til siff@stabiltlbodsukker.dk senest d. 21.oktober 2011.

De gode historier fortæller jeg her på bloggen og du kan være anonym, hvis du ønsker det (jeg skal dog kende dit navn)

Er det dig, som skal vinde et signeret eksemplar af min bog “Stabilt blodsukker – overskud i hverdagen”?

Med kærlig venlighed

Siff