Guide til at undgå utæt tarm – leaky gut

Den gode artikel – modul 6 fra Maj og OMMF

Hvad er problemet specifikt

Over en halv million danskere har dagligt problemer med deres fordøjelse.

Ondt i maven, forstoppelse eller for tynd afføring.

Oppustethed, sure opstød, halsbrand eller generende luftudslip. 😉

Der er stor sandsynligheden for at fordøjelsesproblemer stammer fra en dårligt fungerende tarmbiota. Det vi tidligere kaldte tarmflora.

Men ikke nok med fordøjelsesproblemer.

Dysfunktionel tarm kan være årsag til mange forskellige sygdomme og sættes i forbindes med bl.a. autisme, depression, autoimmune lidelser som Hashimotos, inflammatoriske tarmsygdomme, overbelastet lever, kroniske hudproblemer, Alzheimer, sclerose, allergiske problemer og diabetes.

Hvad gør en dårligt fungerende tarmbiota ved vores tarm?

Kort og meget forenklet fortalt.

En ubalanceret tarmbiota laver hul i tyndtarmens cellevæg.

Dette kaldes utæt tarm eller leaky gut.

Når tyndtarmen er utæt kan ufordøjet mad, skadelige bakterier, virus, svampe, parasitter samt deres stofskifteprodukter og giftstoffer trænge over i blod og lymfe.

Og så kommer vores immunsystem på overarbejde, da de indtrængende antigener skal bekæmpes i baglandet i stedet for, at fortropperne i tarmens slimhinde kan tage sig af dem.

 

Vagusnerven og utæt tarm

Når der  er ubalance i vores tarm, sender vagusnerven beskeder fra tarmen til hjernen om, at noget er galt.

I bogen “Tarme med charme” fortæller Giulia Enders, at undersøgelser har vist at tarmen via vagusnerven kan sende besked til syv forskellige områder i hjernen.

Disse områder er cortex insularis , det limbiske system, det præfontale cortex , amygdala, hippocampus, anteriore cingulære cortex

Meget forenklet kan man sige, der sendes besked til vores jeg følelse, følelsesbearbejdning, vores moral, angstfornemmelse, hukommelse og  motivation.

Her med ikke være sagt, at vores tarm styrer disse områder. På nuværende tidspunkt mener man, at vagusnerven har indflydelse på disse områder.

Menneskeforsøg ved elektrisk stimulation af vagusnerven, kan give følelse af velbehag eller ængstelse afhængig af hvillken frekvens, man stimulerer med.

Denne viden om forskel i frekvens som vagusnerven kan sende med, har været brugt siden 2010 i Europa som behandling ved svær depression.

Vagusnerven har ca. 80 % nerveceller, der sender beskeder til hjernen og 20 %, der sender fra hjernen til tarmen.

 

Museforsøg – De svømmende mus (motivation/depression) vi søger efter noget (livets urinstinkt)

Her fast grund under fødderne

To mussestammer

Almindelig friske mus

De depressive mus giver op hurtigst. (Afprøve antidepressiva svømmer de længere regner men med det virker på mnnesker også)

John Cryans team udforsker som de første i 2011 om tarmbakterier har nogen betydning.

½ af de depressive mus får en bakterie, der er kendt som en god tarmbakterie –  Lactobacillus Rhamnosus JB-I

De svømmer længere og har færre stresshormoner i blodet end kontrolgruppen. De blev også testet bedre i diverse hukommelses- og læringstests.

Hvordan kommer beskeden ti hjernen.

De kapper vagusnerven og gentager forsøget og nu er der ikke forskel på de to grupper af depressive mus.

Menneskeforsøg ved elektrisk stimulation af vagusnerven, kan give følelse af velbehag eller ængstelse afhængig af frekvens man stimulerer med.

Stimulering af vagusnerven er brugt i Europa som behandling ved svær depression siden 2010.

 

Hvem oplever det specifikt

Hvornår oplever man det specifikt

Hvordan oplever man det specifikt og konkret (Gerne tanker, følelser, frygt, bekymringer)

Et tip, en ide til en løsning, et råd – helt konkret

Hvordan retter du op på tarmbiota

Fødevare

Probiotika (gode tarmbakterier)

Prebiotika (mad til de gode tarmbakterier)

 

 

 

Hvad skal de gøre LIGE NU, hvor de er færdige med at læse

Kan jeg henvise til et eller andet, hvor de kan få mere viden, f.eks. en anden artikel jeg har skrevet om emnet, min Freebie, et kursus jeg holder en bog jeg vil anbefale mm

 

Valerie Lima’s tekst

Hvad er tarmsundhed egentlig? Vi propper mad i munden, og tænker ikke videre over hvad der sker med maden efter, at vi har slugt den sidste bid.

Vi tænker næppe over vores “tarmsundhed” medmindre noget går galt i systemet, som for eksempel halsbrand, generende luft i maven og oppustethed. Mange lider af kronisk forstoppelse eller er plaget af en vandet afføring. Ofte tager vi for givet, at nagende symptomer som luft i maven, oppustethed og fordøjelsesbesvær er en “normal” del af livet, når det i virkeligheden er din krop, som sender dig signaler om hvordan du egentlig har det helbredsmæssigt.

Vi ved nu, at sundheden i fordøjelsessystemet er kritisk for kroppens overordnede sundhed, og at en usund tarm bidrager til en bred vifte af sygdomme, herunder diabetes, fedme, leddegigt, forskellige former for autisme, depression og kronisk træthedssyndrom. Tarmen er et særskilt nervesystem. Nogle forskere opfatter ligefrem tarmen som den “anden hjerne”, fordi tarmen med hensyn til størrelse, kompleksitet og signalstoffer minder om hjernen. Og de seneste undersøgelser påviser at ca. 70-80 procent af kroppens immunceller befinder sig i tarmen.

På grund af dette mener mange forskere og læger, at tarmens sundhed vil være blandt de vigtigste emner inden for medicin i det 21. århundrede.

Der findes to tæt forbundne variabler, som bestemmer sundheden i vores tarme: tarmens mikrobiom – eller “tarmflora” – og tarmens barriere. I dagens indlæg vil jeg fokusere på tarmens mikrobiom.

TARMENS MIKROBIOM

Menneskets tarm indeholder 10 gange flere bakterier end alle de menneskelige celler i hele kroppen, med over 400 kendte forskellige bakteriearter. Faktisk kan man sige, at vi er mere bakterielle, end vi er mennesker. Prøv lige at tænke over det: Vi er mere mikrobe end pattedyr.

Tarmens mikrobiom er det mikrobe økosystem, som lever i vores tarm. Det indeholder trillioner af mikroorganismer, herunder mindst 1000 forskellige arter af kendte bakterier med mere end 3 millioner gener (150 gange mere end de menneskelige gener). Menneskets mikrobiom kan veje op til i alt 2 kg. En tredjedel af vores tarms mikrobiom er fælles for de fleste mennesker, mens to tredjedele er specifik for hver enkelt af os. Med andre ord er tarmens mikrobiom ligesom et personligt identitetskort.

På verdensplan forskes der i det menneskelige mikrobiom som aldrig før, og håbet er, at forskningen vil kunne bidrage til en ny forståelse af en lang række sygdomme. Du kan læse om forskelige internationale forskningsprojekter HER, HER OG HER

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

Tarmfloraen omfatter mere end 75% af vores immunforsvar, beskytter mod infektioner, regulerer stofskiftet og er i det hele taget med til at fremme en normal funktion af mave-tarmkanalen. En dysfunktionel tarmflora kan være årsag til sygdom, og forbindes med bl.a. autisme, depression, autoimmune lidelser som Hashimotos, inflammatoriske tarmsygdomme og type 1 diabetes.

Fordi det humane mikrobiom spiller så vigtig en rolle i kroppen, anser eksperter det som et organ i sig selv. Men det er et ”tilegnet organ” idet vi som bayber fødes med en ”steril” tarm, der først efterfølgende udsættes for kolonialisering.

HVORNÅR BEGYNDER DET AT UDVIKLE SIG?

Udviklingen af tarmens mikrobiom begynder således ved fødslen, og denne udvikling fortsætter gennem livet. Den nyfødtes fordøjelsessystem bliver hurtigt koloniseret af mikroorganismer fra moderen (vaginal, fækal, hud, bryst, osv.), og det omgivende miljø.

Fra tredjedagen er tarmfloraens sammensætning direkte afhængig af hvordan spædbarnet bliver ernæret: Tarmfloraen hos et ammende spædbarn er hovedsagelig domineret af bifidobakterier (en slags beskyttende bakterier og naturlige probiotik), mens tarmfloraen hos et spædbarn, som gives modermælkserstatning ikke indeholder sammen mængde af bifidobakterier. Forskere mener, at vores mikrobiom stabiliseres i tre-årsalderen, og her svarer til en voksens mikrobiom, men udviklingen fortsætter livet ud.

HVORDAN UDVIKLER DET SIG?

Sammensætningen og udviklingen af vores mikrobiom er resultatet af forskellige miljømæssige påvirkninger. Aldring påvirker balancen i tarmens mikrobiom. Derfor er ældre menneskers mikrobiom væsentlig anderledes end yngres.

Mens den generelle sammensætning af tarmens mikrobiom er den samme hos de fleste raske mennesker, så er artssammensætningen meget personlig og i høj grad bestemt af vores miljø og vores kost. Sammensætningen af tarmens mikrobiom tilpasser sig kostens forskellige komponenter, enten midlertidigt eller permanent. Japanere kan, for eksempel, fordøje tang (som er en del af deres daglige kost) takket være specifikke enzymer, som deres mikrobiom har erhvervet fra marine bakterier. Og nogle afrikanske befolkninger har tarmbakterier, som er i stand til at fordøje polysaccharider og cellulose fra deres plante-rige kost.

Selvom vores tarmflora kan tilpasse sig forandringer, kan der i specifikke tilfælde opstå ubalance i vores mikrobiom. Dette kaldes dysbiosis. Dysbiosis kan være knyttet til helbredsproblemer som funktionelle og inflammatoriske tarmsygdomme, allergi, fedme og diabetes.

HVAD KAN FORSTYRRE ET SUNDT MIKROBIOM ?

Flere faktorer i den moderne livsstil bidrager direkte til en usund tarmflora:

Antibiotika og anden medicin som p-piller og NSAID (f.eks. ibuprofen)
Kost med højt raffinerede kulhydrater, sukker og forarbejdede fødevarer
Kost som indeholder en lav mængde gæringsdygtige fibre
Madtoksiner (giftstoffer), som findes i bl.a. hvede og industriel frøolie
Kronisk stress
Kroniske infektioner

Sådan vedligeholder og genopretter du en sund tarmflora:

For det første så skal du undgå alle de ting, jeg har nævnt ovenfor. Men selvfølgelig er det ikke altid muligt, især i tilfælde af kronisk stress og infektioner. Og vi har jo heller ingen indflydelse på om vi blev ammet eller om vores moder havde en sund tarm.

Selvom du har været udsat for nogle af disse faktorer, så er der stadig ting, du kan gøre for at gendanne bakteriediversiteten i din tarmflora:

• Fjern alle fødevarer som indeholder MAD TOKSINER fra din kost
• Spis masser af gæringsdygtige fibre (f.eks. stivelse fra sød kartoffel, yam, rodfrugter
• Sørg for at indtage probiotik af høj kvalitet
• Behandl eventuelle tarmpatogener (såsom parasitter), der kan være til stede
• Tag hånd om din stress

I min næste blog vil jeg udforske forskellige måder du kan maksimere din tarmflora. Men nu vil jeg gerne afslutte vores snak med denne 5 min. film:

 

 

Tekst lånt fra http://www.ernaeringslinjen.dk/kurser/kursus-om-anti-inflammatorisk-mad/

7 tegn på en utæt tarm

 

Fordøjelsen er vejen til et godt helbred. Hvorimod en utæt tarm (leaky gut) kan skabe en masse ubalancer i din fordøjelse og dermed være grobund for en del sygdomme.

Din fordøjelse

Ved en normal fordøjelse nedbrydes maden til mindre dele, molekyler, såsom glukose, fedtsyrer og aminosyrer. Disse optages henover vores tarm slimhinde, som består af tarm epitelceller.  Visse molekyler absorberes helt automatisk henover cellemembranen på disse epitelceller, mens andre kun optages via en bestemt kanal eller receptor. Dermed er der en kontrol af, hvilke molekyler der optages i vores krop.

Utæt tarm – hvad er det?

En utæt tarm er, som det lyder en tarm, hvor der er større utætheder. Dette skyldes ofte, at de bindinger (tight junctions), som holder epitelcellerne tæt sammen, er ødelagt. Dette medfører, at større molekyler samt toksiner og bakterier let kan trænge gennem tarmen og således starte en uhensigtsmæssig aktivering af immunforsvaret og dermed skabes en øget inflammation (betændelse) i tarmen. I sidste ende skaber det grobund for en dårlig fordøjelse samt en lang række sygdomme, hvis tilstanden ikke ud bedres (se de 7 symptomer nedenfor).

Årsag

Hos særligt sensitive personer kan gluten aktivere et protein i tarmen, zonulin. Dette protein nedbryder de tætte bindinger imellem tarm epitelcellerne (tight junctions), hvorved der skabes en utæt tarm. Ligeledes kan infektioner, toksiner, medicin, stråling, dysbiose (ubalance i tarmfloraen) samt langvarig stress medføre nedbrydning af disse bindinger, hvorved der skabes en utæt tarm.

7 tegn på at du har en utæt tarm

Hvis du har nogen af nedenstående problematikker er det sandsynligt, at du har en utæt tarm!

  1. Fordøjelsesproblemer
    • Oppustet mave, luft i maven, diarre, forstoppelse og irritabel tyktarm (IBS)
  2. Fejlernæring pga. næringsstofmangel
  3. Fødevare allergier / intolerancer
  4. Alle former for allergier og astma
  5. Autoimmune sygdomme (f.eks. cøliaki, psoriasis, leddegigt, Hashimotos, Sjögrens, Lupus, sklerose)
  6. Hudproblemer (acne, rosacea, eksem og psoriasis)
  7. Sindslidelser i form af depression, angst, ADD og ADHD

“Frihed er langt større end magt. Magt handler om, hvad du kan kontrollere. Frihed handler om, hvad du kan slippe løs.”

– Alistair Cooke

Skrevet af

Velkommen til mit Univers Sundhed med stabilt blodsukker Jeg hedder Siff Holst (1956). Jeg har kendt til svingende energi og humør det meste af mit liv. I 90'erne fandt jeg ud af, at det skyldtes ustabilt blodsukker og jeg troede, at jeg bare skulle have styr på min mad. Så jeg kæmpede videre med livet. Jeg troede nemlig, at jeg selv kunne skabe sundhed med stabilt blodsukker :( Hvis du synes hver dag er en kamp Hvis du har et ustabilt blodsukker Hvis du kan forestille dig, at dit liv kan blive bedre så er du kommet det rette sted. 'En kold tyrker' I 2008 tog jeg 'en kold tyrker' fra sukker og stabiliserede endeligt mit blodsukker. Jeg fik så meget overskud, at jeg besluttede at forfølge mit hjertebarn - SUNDHED MED STABILT BLODSUKKER. Jeg sagde op efter 22 år som gymnasielærer med fagene idræt, biologi og dans. Jeg deler al den viden, jeg kan komme af sted med.  Jeg har holdt over 120 foredrag rundt i Danmark. Altid med konkrete værktøjer, der giver overskud i hverdagen. Og selvfølgelig sundhed med stabilt blodsukker. Du kan få viden og redskaber i bloggen Du kan stille spørgsmål til mig i brevkassen Når jeg kan, kan du også!

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

E-bog med fakta om og tips til stabilt blodsukker
Luk

Få første del af
"Stabilt blodsukker - overskud i hverdagen"

  • Hvorfor er stabilt blodsukker livsnødvendigt?
  • Hvad er ustabilt blodsukker og hvad gør man ved det?
  • Med snuden i DIT sundhedsspor får du mere energi med NU-hedsbrev