Tarmbakterier og stabilt blodsukker

En sund og velfungerende tarm er afgørende for vores sundhed.

Basta.

Det handler om at have tilstrækkeligt med gavnlige tarmbakterier.

Nu rynker du måske på næsen!

Men

Om vi kan lide at være vært for bakterier eller ej.

Det er en kendsgerning, at i vores fordøjelsessystem er der ca. to kilo bakterier .

Nogle bakterier forekommer i mavesækken, flere i tyndtarmen og flest i tyktarmen.

Og der er flere forskellige bakteriearter hos mennesker som er sunde og har stort velvære end der er hos mennesker, som er syge

De gavnlige tarmbakterier har i virkeligheden mange funktioner, som er vigtige for sundheden.

De producerer vitaminer, herunder K-vitamin og nogle af B-vitaminerne.

De omdanner også fibre til kortkædede fedtsyrer, bl.a. smørsyre, som nærer tarmvæggen og udfører mange metaboliske funktioner.

Faktisk er der så mange bakterieceller, at vi består af 10 % menneskeceller og 90 % bakterieceller.

Sammensætningen af vores tarmbakterier er helt unik for hver af os.

Faktisk har enæggede tvillinger kun 50% til fælles.

Forskningen har de sidste ti år gjort mange nye opdagelser omkring bakteriernes betydning for vores generelle sundhed og kan i dag påvise, at

En dysfunktionel tarm kan være årsag til mange forskellige sygdomme og sættes i forbindes med bl.a. autisme, depression, autoimmune lidelser som Hashimotos, inflammatoriske tarmsygdomme, overbelastet lever, kroniske hudproblemer, Alzheimer, sclerose, allergiske problemer og diabetes.

I den ofte mindre alvorlige afdeling har vi “turistmaven”.tarmbakterier

Men vi ved også godt, at vi kan have god held med at undgå at tilbringe starten af ferien på tønden, når vi huske at spise kapsler med de gode tarmbakterier.

Altså spiser probiotika,

og samtidig lader være med at spise rå frugt og grønsager, som ikke er skyllet i rent vand.

ja, eller lader være med at spise skrællen.

Ifølge den officielle definition er

probiotika “levende mikroorganismer, som i passende omfang er sunde for værten”

Men hvordan ved vi,

om vi har brug for at tilføre nye gavnlige tarmbakterier,

når vi ikke er ude og rejse

og ellers føler os sunde og raske?

Kan det betale sig at spise probiotika?

For mange, måske alle, (forskerne er bare ikke enige)

kan det betale sig dagligt at sørge for at tilføre gode tarmbakterier, så vores mikrobiom (tarmflora, som vi plejede at kalde det) har optimal sammensætning og dermed kan holde os sunde og raske med optimal vægt.

Omkring 80 % af vores immunsystem sidder i tarmen og det er bakterierne, som er med til at holde vores immunsystem i topform, så vi er optimalt beskyttet mod uønskede organismer og antigener.

Når vi sørge for at tilføre de gavnlige tarmbakterier, optager de pladsen for ikke-gavnlige og sygdomsfremkaldende bakterier.

(Jeg har valgt at kalde nogle ikke-gavnlige, men vi ikke ved nok om deres egentlige funktion og eventuelle samspil med de gavnlige)

Samtidig skaber de probiotiske bakteriers stofskifteprodukter et miljø, som er ugunstigt for sygdomsfremkaldende bakterier.

Mange af de probiotiske tarmbakterier er mælkesyrebakterier, som danner mælkesyre og dermed gør livet surt for de uønskede bakterier.

Mælkesyrebakterierne får vi fra

  • mælkesyregærede grønsager som f.eks. sauerkraut
  • mælkesyregærede grønsagsafter (mælkesyregæret rødbedesaft er en af mine favoritter)
  • velsyrnet yoghurt (vælg naturel, så du undgår tilsat sukker)
  • kefir
  • kombucha
  • tempeh
  • kimchi
  • grøn te

MEN, vigtigst af alt

vi får gode mælkesyrebakterier fra

  • uskyllet frisk økologisk frugt og grønsager

Men hvordan kan vi ellers få de gavnlige tarmbakterier?

Vi kan vælge at spise probiotika – altså indtage mælkesyrebakterier på kapselform.

Her skal vi indtage ikke mindre end 15 mia. mælkesyrekulturer pr. kapsel.

De bedste resultater får vi ved at vælge de produkter, som skal spises sammen med et måltid.

Og med de bedste resultater skal vi forstå, at så mange mælkesyrebakterier som muligt overlever og når frem til tyktarmen.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at hvis man ikke producerer så meget mavesyre, kan man have for mange bakterier i tyndtarmen.

Hvis man indtager probiotika og får det værre, så STOP og få styr på mavesyren.

Opsøg professionel hjælp.

Probiotikabakterierne skal nemlig ned i tyktarmen og ikke formere sig i tyndtarmen.

Medicin og probiotika

Kommer vi i en situation, hvor vi bliver nød til at tage en antibiotikakur eller anden medicin, er det bedste, vi kan gøre, dagligt at tage probiotika i et par måneder.

Og nu spørger du:

“Hvad skal jeg vælge?”

Og bare jeg vidste det.

Men husk din tarmbakteriesammensætning er unik for dig.

og

Der er så mange forskellige probiotikaprodukter på markedet (bare prøv at google og tryk på billeder)

jeg ville selv gå til den nærmeste helsekost, apotek eller Matas

og spørge efter eksperten på probiotika

Lytte, spørge og lytte og lytte

og så ville jeg tage et produkt i hånden og spørge min krop:

“Vil dette præparat gavne og give mig de tarmbakterier, jeg har brug for lige nu?”

Jeg ved godt, det lyder mærkeligt.

Men

Vores krop ved, hvad den har brug for og vi kan lære at lytte til den og give den, hvad den har brug for.

En boblende fornemmelse i maven er for mig et “ja” og en flad fornemmelse et “nej”.

Nogle gange hjælper det mig at tage to produkter i hånden samtidig og sige:

“Hvilken en af disse to er den bedste lige nu?”

Nå, men videre

Er det nok at tilføre de gode tarmbakterier?

Eller er der behov for speciel tarmbakteriemad?

Præbiotika – mad til bakterierne

Sat på spidsen er det hul i hovedet at spise probiotiske bakterier og ikke give dem mad.

Og hvad spiser sådan nogle fyre så?

Plantemad

nærmere bestemt

Fibre

de ufordøjelige kostfibre

Så spiser du masser af frugt, grønsager, bælgfrugter og fuldkornsprodukter, så vil dine gavnlige tarmbakterier formodentligt være godt tilfredse.

Specielt hvis du samtidig skærer ned på konkurrenternes favoritter, som består af

De “bløde hvidevare”

  • Sukker og sukkerholdige produkter
  • Brød og pasta af fint mel samt hvide ris

og

De “firbenede proteiner”

  • altså kød fra de firbenede dyr

Hvis du ikke allerede har læst  bogen”Tarme med charme

så er her Giulia Enders’ liste over mælkesyrebakteriernes favoritspiser

  • Kartoffelsalat (kolde kartofler < = > resistensstivelse)
  • Julesalat (Præbiotika inulin)
  • Porre
  • Asparges
  • Skorzonerrod
  • Løg
  • Hvidløg
  • Jordskokker
  • Artiskokker
  • Pastinak
  • Fuldkorn (hvede, rug, havre)
  • Grønne bananer
  • Moder – mælk (Præbiotika GOS= Galacto-oligo-Saccaride) 90 % GOS og 10 % andre fibre. I komælk er der kun 10 % GOS

Til listen kan vi også tilføje linser, bønner, ærter og kikærter.

Hvis du er i tvivl, om du får spist nok mælkesyrebakteriemad

altså kostfibre,

så er det muligt at indtage bakteriemad som kosttilskud.

Dette kosttilskud hedder præbiotika.

Et præbiotikum er en fødevarekomponent, der ikke kan fordøjes af menneskers eller dyrs fordøjelsesenzymer, men som stimulerer væksten af gavnlige bakterier. Præbiotika er typisk bestemte sukkerkæder, som adskiller sig fra sukkeret fra sukkerroer og sukkerrør, da det ikke kan nedbrydes af de menneskelige fordøjelsesenzymer.

Du har fanget forskellen, ik’?

Præbiotika er bakteriemad og probiotika er de sundhedsfremmende tarmbakterier.

Men er det kosten eller bakterierne, som er ansvarlige for, at vores blodsukker er stabilt?

Stabilt blodsukker og gavnlige tarmbakterier

Professor Oluf Borby Pedersen har sammen med et  internationalt forskningshold kortlagt tarmbakterier hos en stor gruppe raske mennesker (277) og 75 mennesker med type 2 diabetes.

Forskerne kunne vise, at personer med diabetes 2 har markant anderledes sammensætning af bakterier i tarmen end raske personer.

Hos mennesker er det desværre endnu ikke til at sige om diabetes 2 er ansvarlig for, at der sker ændringer i tarmbakteriesammensætningen eller omvendt. Altså at det er sammensætningen af bakterier, som forårsager diabetes 2.

På mus ser det ud til, at det er tarmbakterierne som fremprovokere diabetes.

Musseforsøg har vist, at ved at tilføre mus en særlig bakterieart fra diabetes 2 patienter opstod der øget insulinresistens, forhøjet blodsukker og forstadier til diabetes på bare tre uger.

Her kan du læse mere om tarmbakterier, insulinresistens og diabetes.

Du kan også blive klogere på sammenhængen mellem fedme og tarmbakterier.

Tanker og tarmbakterier

Du har garanteret allerede regnet ud, hvad der vil give dig flere gavnlige tarmbakterier

Jeps

Flere friske grønsager og mere frugt af den økologiske type

Flere bælgfrugter (kikærter, linser, bønner og ærter)

Så bliver der også mindre plads/lyst til at spise sukker og hvidt brød samt hvide ris.

Desuden vil det også fremme væksten af de gavnlige tarmbakterier, du allerede har i tarmen ved at spise mindre animalsk fedt og protein

Men ligger den største udfordring i virkeligheden i hvilke tanker, vi gør os om vores mad?

Hvor villige er vi til at ændre på vores kost?

Er der nogle fødevare, vi skal være afholdende over for?

Er der nogle fødevare, vi må være mådeholdende over for?

Har vi brug for at lave en liste over,

  1. hvordan vi vil kompensere for de søde sager og “bløde hvidevare”, som vi må være afholdende/mådeholdende over for?
  2. hvordan vi vil være afholdende/mådeholden over for det firbenede fedt og protein

Er vi klar til at spise tre måltider om dagen uden mellemmåltider?

Grøn morgenmad

Er du klar til at give dine gavnlige tarmbakterier optimal mad?

Jeg kan på det kraftigste anbefale mit onlineforløb

29 Dage med Grøn Morgenmad

tarmbakterierVi kan ikke spise for mange grønsager og frugt.

Slet ikke af den rå økologiske type.

 

Jeg ønsker dig rigtig god fordøjelse

med nye tiltag

i retning af en sund bakterieøkologi i tarmene

som fremmer din sundhed og velvære.

 

Med kærlig venlighed

Siff

Skrevet af

Velkommen til mit Univers Sundhed med stabilt blodsukker Jeg hedder Siff Holst (1956). Jeg har kendt til svingende energi og humør det meste af mit liv. I 90'erne fandt jeg ud af, at det skyldtes ustabilt blodsukker og jeg troede, at jeg bare skulle have styr på min mad. Så jeg kæmpede videre med livet. Jeg troede nemlig, at jeg selv kunne skabe sundhed med stabilt blodsukker :( Hvis du synes hver dag er en kamp Hvis du har et ustabilt blodsukker Hvis du kan forestille dig, at dit liv kan blive bedre så er du kommet det rette sted. 'En kold tyrker' I 2008 tog jeg 'en kold tyrker' fra sukker og stabiliserede endeligt mit blodsukker. Jeg fik så meget overskud, at jeg besluttede at forfølge mit hjertebarn - SUNDHED MED STABILT BLODSUKKER. Jeg sagde op efter 22 år som gymnasielærer med fagene idræt, biologi og dans. Jeg deler al den viden, jeg kan komme af sted med.  Jeg har holdt over 120 foredrag rundt i Danmark. Altid med konkrete værktøjer, der giver overskud i hverdagen. Og selvfølgelig sundhed med stabilt blodsukker. Du kan få viden og redskaber i bloggen Du kan stille spørgsmål til mig i brevkassen Når jeg kan, kan du også!

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

E-bog med fakta om og tips til stabilt blodsukker
Luk

Få første del af
"Stabilt blodsukker - overskud i hverdagen"

  • Hvorfor er stabilt blodsukker livsnødvendigt?
  • Hvad er ustabilt blodsukker og hvad gør man ved det?
  • Med snuden i DIT sundhedsspor får du mere energi med NU-hedsbrev