Det sunde eller det sjove

Det sunde eller det sjove? Hvorfor vælge!

Hej Siff.

Hvad skal få mig til at spise alt det sunde, når jeg nu hellere vil have det sjove?

og

Hvilke små sunde snacks kan jeg spise i løbet af dagen, hvor jeg ellers kommer til at kaste mig over det, jeg ikke burde?

Kan jeg få en lille liste?

Mange hilsner

Berit

Det sunde eller det sjove.

Kære Berit.

Tusind tak for dine spørgsmål. Vi kender det alle sammen. De flest af os er vokset op med overbevisningen, at hvis det er sjovt, er det usund og det, der er sundt, er kedeligt. Og det er ikke blevet bedre med den hetz medierne har kørt de sidste par år.

Tanker og overbevisninger om, at det ikke kan være sundt og sjovt på samme tid, er nok de værste bespænd, der findes, når vi gerne vil leve sundt.

Men står valget ALTID mellem det sunde eller det sjove?

Det tror jeg ikke.

Vi kan selv bestemmer vores tanker. BASTA

Når vi vælger at lytte til vores krop og give den det den har brug for, så handler det bare om at finde ud af at gøre det sunde til det sjove.

Det sunde eller det sjoveDe fleste mennesker har et stofskifte, som sagtens kan klare at holde blodsukkeret stabilt, når de spiser usundt cirka 20 %. Det vil sige, at al det vi kalder usund og ind til idag har besluttet er sjovt kan udgøre 20% af det, vi spiser.

For en del år siden besluttede jeg at finde ud af, hvor meget sundt og hvor meget usundt spiste jeg. Øvelsen kalder jeg “Det sunde eller det sjove. 80-20 øvelse, som jeg præsenter her under.

For mig var det med skælvende knæ, jeg gik i gang med øvelsen. Tænk nu hvis jeg slet ikke var så sund, som jeg gik og bildte mig ind.

Men sådan behøver det ikke være for dig. Måske spiser du meget sundere end du er klar over.

Inden du går i gang med øvelsen, kan du bruge fem minutter og gerne mere på dette spørgsmålet. Det er vigtigt, at du sætter et ur til at ringe, så du ikke fortaber dig i dine tanker. Det er vigtigt at du skriver alle dine tanker ned.

  • Hvorfor ønsker du at spise mere sundt?
  • Hvad forventer du det vil give dig, når du spiser mere sundt?

Så snart dit ur ringer, går du videre med øvelsen her under.

Det sunde eller det sjove. 80-20 øvelsen

Øvelsen forløber over to uger.

UGE 1.

Den første uge observerer du, hvad du spiser og drikker. Altså alt det du putter i munden.  Husk også at notere det du spiser og drikker i mellem måltiderne.

Du kan skrive det som noter på din telefon eller du kan tage et foto. Du kan også rekvirere et registreringsskema hos mig.

Hver aften inden du går i seng, vurderer du hvor meget sundt og hvor meget sjovt, du har spist og drukket. Sådan cirka i %.

Og skriv så en lille note om dine tanker og svar på disse to spørgsmål.

  • Hvad har det sjove givet dig?
  • Hvad har det sunde givet dig?

UGE 2

Når første uge er gået, laver du en plan for dine måltider for den kommende uge.

Se om du kan ramme 80 % sundt og 20 % sjovt.

I denne uge registrerer du også, hvad du spiser og drikker – det er nemlig ikke altid, vi holder os til vores planer. ;). HUSK at lave dokumentation i form af noter eller foto.

Også i denne uge skriver du en lille note om dine tanker hver aften.

  • Hvad har det sjove givet dig?
  • Hvad har det sunde givet dig?

Du skal nu sammenligne dine tanker om de to uger.

  • Hvilken af de to uger giver dig størst tilfredsstillelse i forhold til din begrundelse for at ville spise mere sundt?
  • Hvor villig, på en skala fra 1 (ikke villig) til 10 (100% villig) er du til at spise sundere?

For mit vedkommen kunne jeg ikke vende bøtten til 80/20 på en uge. Jeg fandt efter første uge ud af, at jeg spiste 20 % sundt og 80 % sjovt og usundt. Det tog mig ca. et halvt år inden jeg havde fået arbejdet nok med mine tanker til, at jeg en dag besluttede at tage en kold tyrker. Altså nul sukker  i det næste halve år. Så hav tålmodighed med dig selv.

Det sunde eller det sjoveJeg endte nemlig med at finde frem til, at jeg var sukkerafhængig og i dag har jeg det bedst, både fysisk og psykisk, når jeg spiser frisk frugt i stedet for al det sjove med fedt og sukker. Det har været en langstrakt proces og alligevel har det været alle skridtene værd.

Så rigtig gættet. Min procentfordeling er 100%- 0%.

Hvis du har brug for vejledning, coacher jeg dig gerne.

Som du kan se her på billedet, vælger jeg at have det sjovt med min morgenmad.

Dine tanker, om det du spiser, har stor betydning for, hvordan din krop reagerer med hensyn til sulthormonet ghrelin. Så måske kan du hente tanke-inspiration her i artiklen om sult.

Den sundeste morgenmad

Hvis du har det som flest, så er det altid lettest at holde fast i det sunde i løbet af dagen, når vi begynder sundt. Den danske professor Oluf Borbye Pedersen har i 29 år valgt at spise en grøn energigrød hver morgen. Det gør han, fordi ingredienserne i energigrøden er de sunde tarmbakteriers livretter og det giver ham energi til at gøre det bedste for sig selv og andre resten af dagen.

Han har så meget energi, at han ikke kan holde ud at side passivt foran tv’et.

Det alene sparer ham for det mange mennesker kobler fjernssynskikning med.

Det sjove i stedet for det sunde.

Vores krops generelle sundhedstilstand hænger nøje sammen med vores sammensætning af tarmbakterier. Oluf Broby Pedersen siger, at ved at gå fra en væsentlig animalsk og fedtholdig kost til en plantebaseret vegetarisk kost, kan vi på bare to døgn ændre sammensætningen af de 700 forkellige bakteriearter, som vi har i vores tarm. Der bliver ganske simpelt flere at de gode tarmbakterier og færre af de mindre gode.

Opskriften på professorens grønne energigrød får du her

Professor Olof Borbye Pedersen har også fundet ud af, at når vi har mange af de sunde tarmbakterier undgår vi at udvikle insulinresistens og derved have lettere ved at holde vores blodsukker stabilt. Du kan læse mere om blodsukker i artiklen Blodsukker – Den ultimative guide.

En lille liste med sunde snacks

Du spurgte også om du kunne få en lille liste med sunde snacks

Listen finder du i mit blogindlæg om sunde snack. Så læs med her

 

Livet er alt, alt for kort til, at vi behøver at have mest lyst til det sjove, når vi hellere vil spise det sunde.

Det sunde eller det sjove

 

For vi kan rent faktisk selv bestemme vores tanker og sætte handling bag ved.

Rigtig god fornøjelse med det sunde

Med kærlig venlighed

Siff Holst

Fysiolog (cand.scient.) og sundhedsexpert med firmaet Glædens Vitaminer – Sundhed i Fuldt Flor siden 2008

 

PS.

Har du stået i lignende situation, hvor valget står mellem det sunde eller det sjove?

Del meget gerne dine erfaringer om det sunde eller det sjove i kommentarfeltet her under.

Du er nemlig ikke alene, og det vil garanteret hjælpe mange andre til at komme igennem den proces, det er at finde den optimale procentfordeling mellem sundt og  sjovt.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *