Pas på dit blodsukker
– det har betydning for humør og energi

Hvis vi spiser mad, som næsten udelukkende består af stivelse fx i form af pasta, får vi hverken energi eller næring nok.
Og frem for alt får det vores blodsukker til at stige alt for voldsomt, for senere at falde igen.
Et stærkt svingende blodsukker kan på sigt føre til et kronisk højt indhold af insulin i blodet og kan ende i insulinresistens, men i det daglige giver det også en række symptomer som træthed, koncentrationsbesvær m.v.
At holde sit blodsukker stabilt er derfor en god idé både på kort og lang sigt.

Af Charlotte Søllner Hernø
csh@raskmagasinet.dk

Når man spiser, stiger blodsukkeret og der sendes et signal til bugspytkirtlen om at producere insulin, der skal sluse sukkeret i form af glukose ind i cellerne, som har brug for brændstoffet.
Man kan mærke, at man mangler brændstof, hvis man har gået en hel dag uden at spise.
Man kan så at sige blive mat i knæene og træt i hovedet. Et hurtigt sukkerfix kan synes at være den nærliggende løsning; der er i hvert fald mange, der falder for fristelsen.
Problemet er, at et ordentligt skud sukker kan have den modsatte effekt ikke ret lang tid efter, at man har spist en chokoladebar eller en spandauer, især hvis man ikke er i god fysisk form.
Forklaringen er, at hvis man er inaktiv, stiger blodsukkeret meget voldsomt inden for en halv til en hel time efter man har spist sukker, for derefter at flade udigen til et lavere niveau, end det var før, man indtog sukkeret.
et kan give ubehag og uoplagthed, altså det modsatte af det, man håbede op opnå.
Omvendt betyder god fysisk form, at kroppen forhindres i hurtige blodsukkerstigninger og hurtige fald i blodsukkeret afbødes også, da trænede muskler optager mere glukose direkte fra blodet uden brug af ekstra insulin.

Ustabilt blodsukker kan betyde, at man hele tiden føler sig træt
Når der således er store udsving i blodsukkeret, betyder det også, at bugspytkirtlen bliver overbelastet.
Et ustabilt blodsukker kan således medføre, at man hele tiden føler sig træt uden speciel grund, at man er rastløs, har hukommelsesbesvær, har svært ved at håndtere problemer, at man føle behov for store mængder hurtige kulhydrater som hvidt brød, slik, chokolade, sodavand og alkohol m.m.

Sådan havde Siff Holst det også. ”Før i tiden havde jeg det ikke speciel godt. Jeg var ofte ubegrundet træt og havde svært ved at overskue min arbejdssituation, hvilket gav mig en følelse af utilstrækkelighed. Mit familieliv har lidt gevaldigt under mine humørsvingninger, pludselige grådanfald og min tendens til at fare op som trold af en æske,” fortæller hun i sin nye bog ’Stabilt blodsukker – overskud i hverdagen’, som netop er udkommet. I dag er hun glad, fuld af energi og hvis hun mærker, at hun er ved at ’gå sukkerkold’, trækker hun vejret dybt og sørget for at stabilisere sit blodsukker, før hun gør noget andet. Derfor har hun let ved at tage beslutninger og har en god koncentrationsevne.

De erfaringer hun har gjort sig og den viden hun har suppleret sin uddannelse som cand.scient med, har hun samlet i sin bog, der er handlingsorienteret.
Dvs. bogen er ikke fyldt med faglige og uddybende forklaringer ud over de nødvendige for at forstå betydningen af et stabilt blodsukker.
Dermed er bogen også, ud over at være velskrevet og pædagogisk opbygget, stærkt inspirerende og lige til at gå til.

Velgennemtænkt og lettilgængelig bog
’Stabilt blodsukker – overskud i hverdagen’ er opdelt i tre overordnede dele. Den første del indeholder baggrund og fakta om ustabilt og stabilt blodsukker.
Den midterste del indeholder teori, opskrifter på kost og tips om tanker og bevægelse, da kosten ikke kan stå alene i bestræbelserne på at opnå et stabilt blodsukker. Del tre indeholder kapitler om konkret praktisk handling opbygget i seks moduler.

Siff Holst magter at servere budskabet om, hvordan man får et stabilt blodsukker, uden at man på mindste måde føler, at man skal ændre radikalt på sit liv eller fuldstændigt forsage sukker.
Hendes tilgang er, at man skal vide, hvad man gør, og vide hvor godt kroppen har det, når man passer på den.
Dvs. at man skal spise en blodsukkerstabiliserende kost bestående af protein, fedt og kulhydrater, at man skal bevæge sig og at man skal træne sindet via meditation.
Selv om det lyder ’langhåret’, så er det enkle og lettilgængelige metoder Siff Holst anbefaler, metoder der er såvel velgennemtænkte som nyttige.
For det er indlysende, at det er bedre, at føle sig glad og fuld af energi end træt og humørsyg, uden brug af andet end sin sunde fornuft og en god portion viden, der gør, at man uden betænkeligheder ændrer adfærd hen imod den blodsukkerstabiliserende kost.

Fakta
Sukker stresser bugspytkirtlen
”Overdreven brug af sukker i længer tid gør din bugspytkirtel træt, og risikoen for at udvikle diabetes 2 er ret stor.
Når du spiser blodsukkerstabiliserende kost, fungerer din bugspytkirtel optimalt. Den sender insulin ud lidt ad gangen, sådan som den er skabt til. I tilgift får du øget mulighed for at opretholde et konstant indre miljø i kroppen, hvorved cellerne og organerne fungerer optimalt.”
Citat fra Siff Holsts bog ’Stabilt blodsukker – overskud i hverdagen’.

Fakta
Bugspytkirtlens funktion
Bugspytkirtlen ligger bagved mavesækken i tæt kontakt med tolvfingertarmen. Bugspytkirtlen er 15 – 20 cm lang og har en aflang form. Bugspytkirtel er, som navnet angiver, en kirtel med både en endokrin og exokrin funktion. I bugspytkirtlen, som på latin hedder pancreas, dannes en række hormoner, der er med til at opretholde bl.a. et normalt blodsukker. Nogle af cellerne i bugspytkirtlen producerer insulin, og nedsat funktion af disse kan føre til insulinkrævende sukkersyge. Desuden producerer bugspytkirtlen enzymer, der nedbryder sukkerstoffer, proteiner og fedt, som indtages med føden. Enzymerne transporteres som bugspytkirtelsaft via pancreasgangen til tolvfingertarmen, hvor det blandes med føden.

Billedtekst 1: (bogens forside)
’Stabilt blodsukker – overskud i hverdagen’ er i smukt layoutet med overskuelige sider og er gennemillustreret med udsøgte fotos af fx gode råvarer. Bogen er på 183 sider og er udkommet på Forlaget Hovedland. Læs mere på http://www.hovedland.dk

Billedtekst 2:
Zink er et spormineral og indgår i hundredvis af enzym-, hormon- og stofskifteprocesser i kroppen. Hvis man mangler zink kan insulinet ikke virke. Zink findes i østers, frø, kerner, grønne grøntsager m.v. Foto: Scandinavian Stock Photo.